- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Første del (1911) /
609

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SKOG or. MYRER.

og længste skibstømmer, især mastetræer indtil 60—70 fod lange
med 12 og 14, ja 15 tommer i top. For at opnaa saadanne
dimensioner trænger furuen 150 aar. Saadanne kunde betales med
400 til 600 kr. paa roden og maatte i almindelighed fældes af
kjøberen eller paa hans risiko. Dalen er trang og arealet ikke
stort, men det lille dalføre havde ry som fogderiets bedste skogbygd.

Adskillig furuskog er der indenfor Ulvundfjorden og paa
den større, næsten helt skogfaste halvø mellem Surendalsfjorden
og Bøverfjorden og tildels under gaardene Søiset og Norvik m. fl.
Aasgaard, inderst i Bøfjorden, østenfor Stangvikfjordens indre del,
har furuskog, Settem havde en stor og betydelig, næsten
navnkundig skog i det dalføre, som skjærer over til Skaal vi kfjorden.
Langs nordre bred af Hamnesfjorden er furuen udtyndet.

Furuskog mangler i hele Søisetdalen söndenfor fjeldet Strengen,
men der er vakker løvskog. Paa søndre side af Surendalsfjorden
er daarligt krat af birk eller or og ligesaa i den ytre og storre
del af Bøfjorden og langs fjorden ligefra Surendalsneset nordover
til forbjerget Saksen.

Halse er kun daarlig forsynet med furuskog, og landskaberne
bliver nøgne, især i vestre og nordre del samt over til
Vinjefjorden; den større og ytre del af Skaalvikfjorden lider mangel
paa brænde. Om den indre del af Skaalvikfjorden er der dog en
3 å 4 gaarde, som Indre Vaagland og Gjerstad, som har furuskoge.

Aare herred ligger saa langt ude paa kysten, at det mere er
sjø- end et fjorddistrikt. Klimaet er veirhaardt og stormfuldt,
men her findes ikke lidet furuskog og løvskog, saa mange gaarde
fremdeles kan sælge en del udenfor herredet, om end meget
skog er medtaget ved sterkt dreven handel med skibsplanker,
brænde og andre skogprodukter.

Torv er almindeligt brændsel langs Vinjefjorden og i de
ytre strøg langs Hitterfjorden.

Langs Vinjefjorden er der i almindelighed lidet furu; ved
mundingen af Valsøfjorden er dog paa */* mils vei østover nogle
gode furupartier under Valsø, Hegset og Lervik, men især under
Stokke.

Indover selve Valsøfjorden ligger ca. 20 gaarde, som har
krat af birk og or, saa at de maa kjøbe sit tømmer, undtagen
lidt fra Reinslivatn.

Langs Aursuudet er der baade løvskog og furu, mest furu,
jo længere nord man kommer. Gaardene her er mange og lierne
tildels bratte, saa det bliver lidet paa hver. Paa østsiden af
sundet ligger præst.egaardens skog, som strækker sig over 5 km.
østover langs nordre side af Aurelven mellem flere omliggende
skoge under Rodal, Gretset og Torset i syd samt Berg og Barlaupen
i nord.

39 — RomsdalR amt I.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-1/0631.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free