Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
t>24 KOMSDALS AMT.
Sammensætningen af myr fra Furland, Harø og Hustad er:
Myrens navn I vandfri substans forefandtes :
Aske. Pct. Kvælstof. Pct. [-Fosforsyre.-] {+Fosfor- syre.+} Pct. Kali. Pct. Kalk. Pct.
Furlandsmyren, Vestnes, l’rove fra O.s—0.5 m. dybe
myrarealer, hvoraf forefindes flere tusen maal........ 10.51 2.092 0.182 0.070 0.180
Harøens torvfabrik, Haroen . . 8.90 1.516 0.21O 0.115 0.384
Hustadmyren, Hustad .... 4.70 2,524 0.080 0.128 0.341
Prøve af mergel, der i metertykke lag ligger i enkelte dele
af myrerne, indeholder ikke lidet kulsur kalk og er saaledes
meget god mergel, der vilde være et værdifuldt
jordforbedringsmiddel ved fortsat opdyrkning af Furlandsmyren.
Myrdyrkning i Svanviken, amtskartets Enset. Det største
myr-dyrkniugsarbeide her i landet er vistnok det, som blev begyndt
af statsraad Astrup i 1886.
Han kjøbte begge gaarde Einset samt Øien og dele af
gaardene Sorset og Uglestad i Eide herred. Eiendommenes samlede
udstrækning er noget over 7 000 maal. Heraf var nogle faa maal
allerede dyrket agerland, ca. 2 500 maal myr og resten lyngmark
og skog.
Gaardene blev drevet op fra at holde 8—10 kjør til 100
kjør i 1893.
Fra fjorden strækker myren sig opover i en temmelig jevn
skraaning til 14 —16 m. o. h.; her udbreder myren sig over en
flere tusen maal stor flade. Skraaningen mod sjøen og en del
af fladen blev dyrket. Myren hviler paa aur.
I lavningerne er dybden 2—3 m., paa grusbankerne kun
1.0 eller 0.5 m., og tildels stikker der grusbanker op i høide med
myrfladen.
Under vækstlaget er myrmassen trevlet, seig og ufortorvet.
Ved bunden er der oftest ren og fortorvet skogmyr.
Furustubber forekommer hyppig til forskjellig dybde i myren.
Denne torv formuldes vanskelig, og myren er ikke særlig skikket
for ager og eng, saa den er ikke let at dyrke.
Myren hænger godt sammen og er anvendelig ti! brændtorv,
men kun den dy beste torv er god.
Af det øverste lag tørres en del og raspes til torvstrø til
strøelse og gjodselblanding. Den dybereliggende myrmasse
benyttes som brændtorv.
Efter en af landbrugsingeniør Grimnæs udarbeidet dyrknings-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
