Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOG OG MYRER.
625
plan begyndte dyrkningen i oktober 188b og fortsattes til høsten
1897. Efter Astrujis død i 1898 blev ingen nydyrkning foretaget.
Dj’rkningen frembød mange vanskeligheder. Myren var sterkt
sønderskaaret og ujevn og belemret med sten og større rødder
af mægtig gammel furuskog. Foruden afgrøftning og
spade-vending maatte der planeres og brydes i stor udstrækning, saa
selve opdyrkningen blev kostbar. 1 lobet af 11 aar blev opdyrket
ca. 600 maal samt opført flere bygninger, hvoriblandt fjøs til 100
kjør og et større dampmeieri med j’steri, begge af sten.
Naar der i løbet af 11 aar ikke blev opdyrket mere end ca.
600 maal, skyldtes dette de vanskeligheder, som opdyrkningen
frembød, samt klimaet. Arbeidet var tungt, da storm og regn
hindrede arbeidet. Hertil kom, at den første afgrøftning slog feil,
grøfterne maatte atter op og omlægges, og delvis nye grøfter
nedlægges. Grøfterne slog feil, fordi de blev lukket straks efter
optagningen, før myren fik tid til at synke sammen og sætte sig.
Regnveir gjorde ogsaa sit til, at arbeidet ikke blev godt.
Den opdyrkede myr paa Svanviken danner en
sammenhængende flade og grændser umiddelbart til sjøen. Den hører til de
saakaldte «lavmoser» og bestaar næsten udelukkende af fast
vel-formuldnet torvmyr, hvis dybde varierer fra 40 cm. til 2’/s m.
Det underste lag danner god brændtorv og hviler paa en
undergrund af grovt grus paa den noget høiereliggende del og ler paa
den lavere. Den er skikket for græsavl og bærer i almindelige
aar ganske bra. I gjennemsnit for det hele engareal har den
givet 430 kg. ho pr. maal. Høieste udbytte har været 1120 kg.
{ca. 62 vaag) pr. maal. Flere af de gamle volde er nu sterkt
mosbelagte og giver tarveligt udbytte. Paa grund af klimaet er
myren mindre skikket for kornavl og rodfrugter. Temperaturen
er i vækstperioden lav med meget nedbør. 1 almindeligt godt
aar er dog her avlet 4.3 hl. havre pr. maal og i en lidt varmere
sommer 65 hl. turnips pr. maal.
Hvidmose forekommer her sparsomt, danner hist og her
nogle tuer og strækker ikke til for fjøsets behov af torvstrø,
hvorfor sagflis delvis benyttes som strømiddel.
Driftsplanen for den dyrkede myr var planlagt paa græsavl
med saa varig eng som mulig. Der var saaledes indført et
12 aarigt omløb, hvor myren holdes oppe i 3 aar, bearbeides,
kalkes og gjødsles og derpaa gjenlægges med grønfoder som
oversséd til græs i 9 aar. Engen overgjødsles med kunstgjødning
hvert andet aar og bærer godt de første 6 ä 7 aar efter
gjenlæg-ningen ; senere vil gjerne mosen indfinde sig og forringe udbyttet.
Klimaet er som nævnt høist ugunstigt. Vaaren kommer som
regel tidlig. Allerede i marts og april kan vaaronarbeidet
begynde under lovende veirforhold. Græsset gror og sæden spirer.
40 — Romsdals amt I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
