Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYRELIV. OG JAGT.
«43
fugle, hjort, husdyr og menneske samt oldsager; deriblandt pile
spidser af ben eller horn, et stykke af en benkam og en pilespids
af jern. Ved disse fund kunde fundets alder bestemmes til
at tilhøre den romerske jernalder. Pattedyrbenene var delvis
spaltede for marvens skyld. Hjortebenene var i forhold til deres
alder ret kraftige dyr.
I Rønstadhelleren paa Lepsø og Havnsundhelleren er ogsaa
fundet dyreben. Blandt dem var ben af hjort, iler tilhørte store,
kraftige dyr. Fundet fra Rønstadhelleren tilhører det andet
aarhundrede e. Kr. f.
Om hjorten ytrer Strøm, at den opholder sig ved sjokanten
paa en del store øer, som Sulen, Hareidlandet og Gursken, men
ikke i den mængde som før ulvene begyndte at grassere.
Strøm omtaler videre, at gaarden Myklebost i Søvde i
Vannelven havde vidtløftige og ypperlige græsgange og birkeskog og
vildt, især hjorter, som opholdt sig her hele sommeren igjennem,
men mod vinteren drog nærmere ud til havet, fornemmelig til
Stadlandet, undertiden ogsaa til Gurskøen, idet de svømmede
over Rovdefjorden.
Sædalen paa Gurskø laa i Strøms tid øde, men var en
ypperlig sæterdal og havde nogen herlighed af skog og hjorter.
Paa Suløen holdt en del hjorte til paa fjeldet i Strøms tid.
Om Brandal paa Hareidlandet i Ulstein ytrer Strøm, at
hjorte opholdt sig der i større mængde end paa noget andet sted
paa Søndmør.
Thesen siger, at hjorte har her i fortiden været i Skodje,
Borgund, Hareide og paa Gurskø, men i den senere tid har han
derom intet erfaret.
Nu er der ikke hjort paa Gurskø og paa Hareidlandet. Den
maa have været der til omkring 1820—30, thi meget gamle folk
paa disse øer kunde for en del aar siden mindes, da den sidste
hjort blev skudt der.
Paa øen Sekken i Veø var der i 1773 efter Schøning endnu
en hel del hjorte samt en mængde harer.
Hjorte var der efter Kraft før paa sine steder, f. eks. i
Hustad sogn; de blev udryddede af ulvene. Paa Sekken i Veø
præstegjeld fandtes før hjorte, der efter Kraft var aldeles
forsvundne, som man troede, ved en blandt dem opkommen sygdom.
Niels From, som var præst i Aure indtil 1774, omtaler, at
der var hjorte og hinde paa de store øer, som Ertvaagø og
Skarsø, men de var sjeldne paa det faste land paa grund af ulven.
Paa Skarsø har der efter From været en del stort vildt af
hjorte og hinde, men de var meget ødelagte af ulvene, der om
vinteren 1773 kom over paa Skarsøen fra fastlandet over
Dromnes-sundet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
