Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6 (i 4
ROMSDALS AMT.
Paa Gjerø havde der efter From ogsaa været hjorte, men
ogsaa her var de forjagede af ulvene.
From omtaler, at præstene i Aure i forrige tider havde
en god vildtbane af hjorte paa øen Rota. Dyrene blev fredede,
saa at præsten, som landherre, kunde faa et dyr til sit hus,
naar han vilde have det; men fra 1750—55 blev de skudt og
forjagede af præsten Erik Anker Bruun, og det var siden den
tid sjelden, at noget dyr opholdt sig der mere end et dogn; de
svømmede straks bort igjen.
Hjort har efter Schøning før været almindelig paa Nordmør
næsten overalt, især paa øerne, ogsaa paa øen Rota, lige ved
Aure præstegaard. Der var paa Schønings tid en del hjort i
Tingvold præstegjeld, fornemmelig i Osmarken, paa fjeldene ved gaarden
Kvalvaag og paa øen Frei paa Freikollen.
I en beskrivelse af Kvernes præstegjeld skriver H. G. Bull
at hjort findes der nu i 1817 ikke; maaske nogle paa Frei,
men de er sjeldne at se paa den kant, som ligger til Bremsnes
sogn. Enkelte har vist sig i gaardene Vebenstads, Sørviks og
Hjortviks udmarker paa Averøen, men da de ikke havde skjul
nok af skog, og desuden ubarmhjertig forfulgtes, havde man i
seneste tid ikke seet nogen.
Paa Tusteren var der i 1817 hjort, naar ikke ulv kom og
ødelagde eller forjog dem.
Hans Bull beretter i 1817 fra Edø herred, at gaarden Dyrnes i
Bratvær sogn har navn efter et nes, der kaldes Præsteneset, indenfor
Bratvær kirke, og af dyr, nemlig hjort og hinde, hvoraf nogle
endnu findes, endskjønt der ikke er skog. I en temmelig lang
dal, kaldet Dyrnesdalen, havde de gjerne havt tilhold ; undertiden
svømmede de over til Smølen fra Tusteren og Hitteren.
Hjort fandtes efter Kraft paa Smølen og de andre nær
fastlandet liggende øer i Edø præstegjeld, saavelsom paa Ertvaagø
og Rota, samt fastlandet i Aure præsegjeld, og endelig paa Frei,
dog ingen steder i synderlig mængde, da ulvene mange steder
havde ødelagt disse dyr mere end skytterne.
Ældre folk paa Smølen fortæller, at der har været hjort i
anseeligt antal, men i snart en menneskealder har den været
forsvunden derfra, vistnok af den aarsag, at jagt efter den
blev drevet paa rov. I 1886 kom atter et par hjortø til Smølen
og blev seet af flere.
Efter opgaverne over fældede hjorte i Romsdals amt i aarene
1892—1905 eller i 14 aar er der i Nordmør ialt fældet 294 dyr
eller gjennemsnitlig 21 dyr om aaret.
I 1906 er der fældet 27 hjorte i Nordmor. 14 i Søndmør
og 1 i Romsdal.
I 1907 er der fældet 15 hjorte i Volden i Søndmør og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
