Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYRELIV OG JAGT.
titil
ikke ringe mængde, saa langt inde som opover Surendalen. Den
er seet paa den anden, søndre side af Halse—Surendalsfjorden i
Strømsneset.
Paa Smølen har der, som før nævnt, tidligere været en stor
stamme, men fra midten af det 19de aarhundrede er denne
forsvunden, og hjort viser sig her nu blot tilfældig.
I skogen paa strækningen Hamnes i Stangvik og Glærem i
Surendalen har hjorten gjort betydelig skade paa ungskogen.
Skaden er efter amtsskogmesteren saa stor, at den ikke kan
forenes med arbeidet for skogens bevarelse.
Tusenvis af ungtræer er ødelagt. Om vinteren, naar sneen
er dyb, spiser hjorten ogsaa her op forutoppene, og den afbarker
træerne.
Raadyret (capreolus capreolus) er i Norge kun et omstreifende
dyr, der fra tid til anden vandrer ind over grændsen, især i
Smaalenene, fra Sverige.
1 raabuk og 2 drægtige hinde førtes i 1910 fra Sjælland
til Veø. Det er første gang, at den slags vildt er kommen op
til en saa høi breddegrad som Veøs. Raakalvene tænkes udsat
paa steder, hvor klimaet er mildt, som paa Veø.
Haren (lepus limidus), som er et af de mest udbredte pattedyr,
mangler paa de fleste øer langs kysten. Den er jevnt, men ikke
meget tæt udbredt over fastlandet i Romsdals amt.
Den findes, oprindelig udsat, paa nogle øer, saaledes paa
Smølen.
Det heder, at hare og rype paa Smølen jages sterkt, saa
vildtet holder paa at forsvinde.
Efter Bull blev 3 harer udsatte paa Smølen i aaret 1768
af postmester Johan Koren Christie; de formerede sig saa
overordentlig, at de næsten blev folket til byrde, men de gav dem dog ved
salg nogen fortjeneste. Smølen er nu ikke saa rig paa harer som før.
Bæver, bjor (castor fiber) forekommer ikke i Romsdals amt,
men forskjellige navne antyder, at den engang har været der,
saaledes Bjørdal (Björudalr) i Ørsten, Bjørdal i Sunnelven,
Bjør-bakken (Björubakki) og Bjørnes (Björunes) i Eresfjord, Bjørbæk i
Sundalen, gaarden Bøvra (Bifrin) i Surendalen og elven Bøvra i
Surendalen og Stangvik.
Disse navne er sammensat med bjor, bæver, men Bifrin er
sammensat med elvenavnet Bifr, der forklares som en sideform
af stammen björ, i dyrenavnet björr.
Ekornet, ikodn, furebjørn, trebjørn, buskebjørm (sciurus vulgaris) er
ikke sjeldent.
Skind af ekorn, graaverk, udførtes tidligere fra Søndmør til
Bergen. Ekornet er rødbrunt om sommeren, hos os graat om
vinteren, deraf navnet paa skindet, graaverk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
