Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6 (i 4
ROMSDALS AMT.
Fjordsælen (jthoca vitulina) er almindelig langs hele Norges
kyst. Den lever af fisk og er graadig. Hvor den forekommer i
større antal, gjør den derfor skade paa fiskebestanden. Ogsaa
fisket skader (len ved at fortære den paa krogene eller i garnet
siddende fangst.
Den har ofte bestemte hvilepladse j>aa ensomme holmer og
skjær, hvor den holder til om natten, og den gaar aldrig langt
tilhavs. Ofte soger den langt opover elvene.
Haverten eller storkobben (phoca barbata) er sjelden, og ligesaa
!/raasælen (halichoerus grgpus).
Hvalrossen (trichechus rosntarus) har sit hjem ved
ishavs-kysterne. Den har sikkerlig nu og da været iagttaget til Søndmør
og Nordfjord.
Strøm skriver, at rosmar eller rosmaal er vore fiskere vel
bekjendt, og sees undertiden at hænge efter sine store tænder i
bjergklofterne ved sjøen. Af dette dyr faaes efter de flestes
mening det blandt bønderne bekjendte og af dem saakaldte
gamber-horn, som, skjønt det kaldes et horn, dog efter beskrivelsen synes
at være og uden tvivl virkelig er en stor krum tand, skriver
Strøm i sin beskrivelse (bind I, pag. 157). Men i sine
anmærkninger fra 1784 til beskrivelsen oplyser han om, at gamberhorn
ikke er hvalrossens tand. Gamberhorn er efter Aasen vel egentlig
drikkehorn, der maaske havde navn efter en paa hornet udskaaret
figur. Gambr er paa oldnorsk en struds.
En hvalros laa i 1762 ved pintsetider temmelig høit paa
land ved Hero. Den var 7 alen lang og spækket fyldte 1 Vs tønde.
I 1830 er en hvalros seet nær Kristiansund.
Tandhvalerne fanges hos os kun leilighedsvis, naar de i større
flokke bliver jagede ind i trange sund eller viker, som stænges
med not. Naar dyrene saaledes er fangede, drives de i mindre
flokke nærmere land, hvor de harpuneres, slæbes paa land og
dræbes. Baade kjodet og spækket spises, det meste af spækket
koges dog til tran.
Nisen (pliocaena communis) er overmaade almindelig ved amtets
kyst. Den lever især af fisk og gaar oftest i flok.
Grindhvalen [globiocephalus melas) lever især af blæksprut.
Den optræder i flokke paa 10, 20, op til et par hundrede dyr og
samler sig i stim paa et par tusen. Saadant stim er iagttaget i
1876 ved Aalesund. •
Flokken holder sammen og kan drives did, hvor man vil
have den.
Ved Færøerne drives vigtig fangst paa grindhvalen. Naar
en flok kommer under land, drives den af talrige baade ind i
en vik, hvor dyrene harpuneres og slagtes.
Samme art fangst har været drevet i Norge efter Strøm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
