Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6 (i 4
ROMSDALS AMT.
Vaagehvalen (ba la oi op ter a rostrata) er en af de almindeligste
bardehvaler. Den lever af sild, lodde og smaafisk.
Vaagehvalen fanges paa enkelte steder paa en maade, der
maaske brugtes allerede i det 10de aarhundrede og vistnok i ældre
tider anvendtes paa flere steder langs kysten, men nu kun bruges ved
Skogsvaag og Tellevaag paa Sotra ved Bergen.
Naar hvalen har forvildet sig ind i en trang vaag, stænges
udløbet med en sterk not. Dels fra land, dels fra baadene skydes
nu paa hvalen med bue og pil. Kr den truffet af nogle pile,
lades den en tid i fred. Omtrent 36 timer efterat den er truffet,
kommer den oftere og oftere op for at aande og bliver mere og
mere udmattet. En eller flere af pilene har været forgiftede»
dødspile og fremkaldt en blodforgiftning, som tilslut vil dræbe
dyret. Det harpuneres nu og slæbes til land, hvor det bliver
sønderlemmet.
Foruden de ovenfor omtalte pattedyr, der er eller har været
gjenstand for jagt, er der endel andre pattedyr.
Skyvengja eller langøret flaggermus (pleeotus auritus) gaar mod
uord til polarcirkelen. Den er omtalt af Strøm og forekommer
saa langt nord som til Kristiansund.
Skinnvengja eller den nordiske flaggermus (vesperfilio nilssonii) er
paa Vestlandet den talrigste; den forekommer ogsaa helt ude ved
Kristiansund.
Flaggermusene kaldes paa Nordmør kveldskingla; den kaldes
nogle steder skinnvengja, skinnfliku, skjaavengja.
Musskjer eller den almindelige spidsmus (sore.r araneus) er vidt
udbredt.
Skjerel eller dvergspidsmusen (sore.r minutes) forekommer meget
sparsommere i amtet.
Vandskjer eller vandspidsmusen [crossopus fodieus) forekommer
almindelig.
Den brune rotte (mus decumanus). Der er to arter rotter, den
sorte og den brune rotte.
Den sorte rotte (mus rattus) indvandrede forst til Europa. I Norge
udbredte den sig langsomt; den omtales allerede i 1589; den var
dog sparsom i det 1 7de aarhundrede. Den har neppe nogensinde
været saa udbredt som for tiden den brune rotte. Nu er den
atter omtrent forsvundet og forekommer ikke i Romsdals amt.
Den brune rotte kom til Europa om høsten 1727 og udbredte
sig hurtig. Inden 1750 var den naaet til Frankrige og Kngland.
Hos os synes den brune rotte forst at have optraadt paa
Norges vestkyst; i 1762 var den vel kjendt paa Søndmør. Nu
er den udbredt over den største del af landet op til Hammerfest.
Husmusen (mus musculus) hører vistnok oprindelig hjemme i
Asien, men er kjendt i Europa fra de ældste tider.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
