Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYRELIV OG JAGT.
titil
hovedet, som til brug gjemmes og forvares; det lægges i vand
og gives det svage kreatur deraf at drikke, skriver Strøm.
Strøm omtaler som mærkværdighed ved gaarden Engset i
Norddalen, at landorme eller snoge, hvoraf der findes nok paa østre
side af Herdalselven i Norddalen, ikke kan leve eller ret trives
paa den vestre side, og at de der aldrig sees, undtagen naar de
ved en hændelse bringes did af fuglene, da de altid skal være
fundet magtesløse og halvt døde. Aarsagen dertil søges af nogle
i jordartens, men af andre i situationens beskaffenhed, efterdi den
vestre side af gaarden og dalen den meste tid ligger i skygge,
og følgelig falder dette kjælne dyr for kold, hvilken sidste mening
uden tvivl er den rimeligste.
Af amfibier er her den almindelige padde, yro eller skrubtusse
(bufo vulgaris), som gaar lige ud til havet. Desuden den brune
frosk, frø, som kaldes lop (rana platyrrhina}.
Fangst af sæl, hval, isbjørn O.s.V. Inden amtet er fangsten
af sæl, niser og springere ikke betydelig.
Det synes, som om fangsten af sæl har havt større betydning
tidligere end nu. Sælvær omtales i Aslak Bolts jordebog som en
herlighed, der ligger til gaarden Kokstad paa Smølen, og sælveide
laa til gaarden Aakvik i Aure. Om Golinen i Tusteren herred
heder det, at der til gaarden ligger alle sælvær i Hamarsundene.
Sælen har vistnok i Strøms tid været talrigere ved amtets
kyst end nu.
Ved Synes i Roald foregik i Strøms tid en fordelagtig
kobbe-fangst i en stor vik. Saasnart fiskerne mærkede, at kobben var
i nogen mængde i bugten, tog de ud med en del gamle
torskegarn, og ved hjælp af dem drev de forst kobberne ind til landet
og slog dem saa ihjel med træstokke. Naar kobberne kom paa
land, gjorde de modstand og greb efter stokken; man pleiede
altid at forsyne sig med to stokke, af hvilke man gav kobben
den ene i kjæften, og med den anden gav man den et dræbende
slag over hovedet. Denne maade at fange kobbe paa brugtes ingen
andensteds paa Søndmør. Fangsten slog undertiden godt til og
gav god fordel, men ikke hvert aar.
Vestenfor Græsøen i Ulstein ligger Skjervøerne, en samling
nøgne holmer, hvor kun sjøfuglene og kobben holder til. I
ældre tider skal kobben her være fanget paa en maade, som nu
er ganske ukjendt, nemlig ved jernpigger eller fodangler. Disse
var fæstede i klippen. Naar kobben efter sædvane væltede sig
ned ad fjeldet for hastigere at kunne naa sjøen og undgaa fiskerne,
blev den heftet og standset saa længe, at fiskerne kunde faa
dræbt den med en aare eller andet redskab.
Paa Søndmør forekommer fjordsælen nu i størst mængde i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
