Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6 (i 4
ROMSDALS AMT.
Indre Herø og Ulstein, i strøget omkring Leikanger og Eiksund
samt i Sande, særlig ved Vaagsøen. Paa disse steder, hvor der
er mange fluer og skjær, kan man se dem ligge oppe i flokke paa
indtil 20 til 30 stykker. Her holder sælen helst til; men naar
fisken paa disse steder minker, foretager den streiftog langs
strandene.
Paa steder, hvor sælen forekommer i mængde, kan man finde
storsei, torsk og lange drivende om ihjelbidt af sælen, der har
fortæret leveren.
Sælen har sandsynligvis i ældre tid været talrigere ogsaa i
Romsdalsfjordene, eftersom sælvær nævnes som en herlighed i Bolsø.
Af hvalerne skydes ved amtet en del niser, og dens kjød
spises, men den anvendes især til trankogning. Den fanges i
nisegarn og tilfældig i torskegarn, men fangsten er ikke vigtig.
I hele landet antages aarlig at fanges 3000 niser.
Fangst af springere omtales af Strøm fra Skarbøviken i
Borgund.
Ved Skarbøvik i Borgund eller rettere ved et sted i bugten, som
kaldes Springervik, dreves i Strøms tid et fordelagtigt springerfiske,
det eneste i sit slags i Norge; andre steder fanges springeren kun
tilfældig i garn, men her med not, som er indrettet alene til
dette brug og ganske tæt bundet ligesom en sildenot. Med denne
not tager fiskerne afsted, naar springeren, som om vaaren og
sommeren kommer med sildesværmen, indfinder sig i mængde paa
bugten. Ved at banke paa. tofterne og gjøre alarm jager de dette
feige dyr nærmere hen til landet, og derpaa sættes garnet ud for
at faa dem omringet og indespærret. Naar dette er skeet, maa
noten ikke straks trækkes iland, da springeren er en stor og sterk
fisk, som let kunde rive den itu; men fiskerne springer ud i
vandet oftest lige op til beltet, og med okser eller jernhager
hugger de fiskene for at trække hver af dem paa land. Fangsten
af denne fisk har før været mere overflødig end nu, skriver
Strøm, skjønt der endnu fangedes aarlig omtrent 150 stykker:
fire middelmaadige springere giver spæk til en tønde tran.
Ved en anden gaard i Borgund, kaldet Mauseidvaag, havde
man fanget springere paa samme maade, men ikke i samme
mængde.
Sælfangst. I en række af aar har søndmøringen^ dels fra
byen Aalesund og dels fra landdistrikterne paa Søndmør drevet
sælfangst ved Grønland og Vesterisen og bottlenosfangst fra Kap
Langnes til indunder Færøerne og videre sildefangst under Island,
delvis forbundet med fangst af torsk, lange og brosme. Endelig
har et par smaafartøjer fra Søndmør i det sidste overvintret paa
Grønlands ostkyst for der at jage isbjørn, ræv, hvalros og moskus-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
