Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKEKIER.
uer, især med snore og line, tildels med garn. Kjødet er
velsmagende. Fisken bliver indtil 90 cm. lang.
Strøm ytrer, at den paa Søndmør ikke falder i den mængde,
som nærmere ved Bergen og Trondhjem.
Lusaur eller berggalten (sebastes viviparus) er mest kjendt fra
ringere dyb, hvor den lever som yngre, men som ældre faaes
den paa store dyb; det er ndvoksne individer af denne art, som
ansees for en egen sort og benævnes «hak». Den gaar ikke langt
nordenfor Trondhjem. Den ligner den almindelige rødfisk, men
holder sig paa mindre dybder (50—60 favne) og bliver aldrig saa stor
(30—40 cm). Kjødet er ikke fuldt saa godt som den almindelige uers.
Blaakjæft eller skjærner (sebastes dactylopterus) er en liden
rodfisk. som har sortblaa eller sortagtig farve i munden og svælget.
Den forekommer fra Stavanger og Bergen nordover til Tromsø,
men optræder ogsaa i Middelhavet.
Ulke, pelekunter eller marulk (cottus scorpius) er vidt udbredt
paa grundt vand; den er graadig og dum. Denver yderst
almindelig i fjæren.
Pigulken (cottus lilljeborgii) er en liden sjelden ulke, der er
taget paa dybt vand ved Kristiansund.
Dvergulk (cottus bubalis) ligner marulken i udseende og levevis,
men er mindre. Den er almindelig ved Norges kyst. Den knurrer
ofte, naar den er taget paa land.
Havulker (centridermichtys hamatus og centridermichtys unnnatus)
er smaa med ulkerne beslægtede ishavsfiske, hvoraf endel
eksemplarer er fangede ved den norske kyst.
Knorulk (triglops pingelii) er en ishavsfisk, som ikke er sjelden
ved Nordland og Finmarken, men som ogsaa er fanget ved
Kristiansund.
Knor, rjot, auskarrjot, rinald (trigla gurnardus) holder sig mest
ved bunden; den har navn af den lyd, den giver fra sig, naar
den tages op af vandet. Fisken spises, men kjødet er tort. Der
fiskes ikke særskilt efter den.
Strøm kalder knorren rjot og knurhane og siger, at den er
bekjendt af sin grynten, som hores bedst og tydeligst, naar den
lægges under et øsekar i baaden, hvorfor den ogsaa kaldes
auskarrjot.
Bodknor (trigla hirundo) forekommer nordover til Lofoten, men
den er noksaa sjelden. Den ligner knorren i udseende, men
bl i vei’ større (indtil 62 cm.)
Panser ulk eller skjægülk (agonus cataphractus) er en liden
bundfisk, der fanges noksaa sjelden.
Makrel (scomber scombrus) holder sig i flokker, mest paa det
aabne hav over det nordlige Atlanterhav og Nordsjøen samt i
Middelhavet. Om vaaren kommer den i store stim mod kysten,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
