- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Første del (1911) /
694

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

6 (i 4

ROMSDALS AMT.

hvor dens smaa rognkorn udklækkes, flydende i havoverfladen.
Gydetiden falder hos os i juli. Renhøstes søger makrellen ud
paa dybere vand. Makrelfiske drives om vaaren især ved
sydkysten, om høsten i Nordsjøen. Nordenfor Stad aftager makrellen
i mængde.

Smaamakrel kaldes pir eller spir, og Stram siger, at den
mindste kaldes geir og fangedes undertiden med agn, men ellers
i almindelighed med not ligesom sild, skjønt nu ikke i den
mængde som for. Den middelstore kaldes egentlig makrel, men
den største bærer navn af stokaal og kan være en halv alen, ja
vel 3 kvarter lang.

Jasen anforer navnene stokkaal (maaske egentlig stokkul eller
stok kol), pir og geir.

MaJcrelstørje, makrelstyrja, tunfisk (or ry nus thynnus), en nær
slægtning af makrellen, er en af de største benfiske og bliver
2—4 m. lang, undertiden niere. Dens egentlige hjem er i
Middelhavet, hvor deu fanges i hundredevis i store nøter. Kjødet er
mørkerødt og anvendes ferskt, saltet eller nedlagt.

Ved Norges kyst, især vestkysten, er den almindelig om
høsten og eftersommeren. Her som ellers gaar den gjerne flokkevis
og fanges undertiden i not eller med harpun Det er en rovfisk,
som hos os gjerne forfølger sildestimene.

Om størjen bemærker Stram, at den er makrellen saa lig, at
der neppe kan mærkes ringeste forskjel mellem dem, end ikke
engang i henseende til de smaa finner ved sporen, hvilke
ligeledes findes hos størjen; men derimod er den meget større (den
største kan være 5 alen lang) og har store skjæl, næsten saa
store som toskillings-stykker. Iøvrigt er den en meget spræk
eller vild fisk, som ofte springer sjoløst eller op over sjøen, og
ved nedfaldet sætter vandet i fuldt opror og bevægelse. 1 lege
tiden siges den ogsaa imellem at svømme i en samling eller i
samlet rad saaledes, at den ene bider den anden i sporen, og
svømmer i en lang række øverst oppe i vandbrynet. Dens kjød
er fedt som flesk, hvorfor det ogsaa af bønderne saltes og spises
med velbehag, saa at en størjekrop altid blandt dem gjælder en
rigsdaler. Hos os fanges den dels af og til med sildenot blandt
sommersildeu, dels med skuttel eller harpun. Den fangedes især
i Hjørundfjorden.

Laksestørje, glandsfisk (lampris guttatus) træffes nu og da ved
Bergens kysten og er fanget paa mange steder mellem Kristiania
og Vardø. Den er 1—8 m. lang og har vistnok navn efter sit
fede, velsmagende kjød.

Pigmakrel (caranx trarhurus) er noksaa almindelig nordover til
Trondhjem. Den tages undertiden i not sammen med sild og
anden fisk. Kjødet er ikke saa godt som makrellens.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-1/0716.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free