Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ROMSDALS AMT
og har derover faaet navn af koll- eller kullmand. Af andre
kaldes den ogsaa berglaks.
Lyr (igadus pollachius) er hele aaret igjennem almindelig ved
vor syd- og vestkyst. Det er en af vore nyttige madfiske.
Øiepaale (gadus esmarchii) er noksaa hyppig i Kristianiafjorden
i høst- og vintermaanederne, men den er sjelden ved
Bergenskysten og Trondhjem. Den er noksaa liden (20—24 cm. lang)
og gaar gjerne i stim sammen med hvittingen, oftest paa noksaa
dybt vand. Den er liden økonomisk betydning.
Sei (:i/adus virens) er gjenstand for vigtige fiskerier. Den unge
sei kaldes paa Vestlandet mort, den noget større pale, den voksne
(indtil 1 m. lange) storsei og ufs. Den holder ofte til i det øvre
vandlag og gaar gjerne i store stim.
Seien streifer vidt omkring og Kommer til kysten dels for
gydningens skyld i aarsts første maaneder, dels efter lodde i
marts—mai, dels efter kril, fiskeyngel eller sildestim hele
sommeren ildover. Om høsten søger stimerne gjerne tilhavs. Yngelen
holder sig nær kysten, men soger udover efterhvert som den
bliver ældre.
Strøm omtaler, at al den sei, som ikke kunde fortæres i
husholdningen, solgtes til de oplandske paa Romsdals marked. Af
leveren brændtes god tran, og Stram omtaler, at man i et aar
med en eneste sækkenot havde vundet 200 rdlr. for tranen alene,
fisken ikke medregnet.
Lysing (merlucius smiridus) er en glubsk fisk. som mest holder
sig paa noksaa stor dybde i aaben sjø. Ved gydetiden soger den
ind paa grundt vand, gjerne i stim. Den gaar nordover til
Lofoten. Dog er den ikke almindelig ved vor kyst. Den bliver
noksaa stor, men er ikke anseet som madfisk; den spises fersk,
saltet eller tørret.
Skjælbrosme, stenbrosme (phycis blennoides) er udbredt paa
vestkysten mod nord til Trondhjem. Den holder sig paa dybt vand
og er ikke almindelig.
Ljange, longa (malva vulgaris) er en bundfisk, som bliver 1 Va m.
lang og mere. Den holder sig paa dybt vand, 80—150 favne,
og er almindelig ved hele vor kyst, især paa bankerne udenfor
vestkysten.
Paa disse banker drives et vigtigt linefiske efter lange.
Den virkes til klipfisk eller tørres. Ogsaa fersk er det en god
madfisk.
Strøm bemærker, at man gjør her forskjel imellem
skrobbe-langer og blankelanger, af hvilke de første falder nær ved landet
og i fjordene om høsten; de bliver graa paa skindet og
rød-agtig i kjødet; men de sidste fanges om sommeren langt ud i
havet, især paa den store grunde kaldet Storeggen, og ser meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
