Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKEKIER.
hvide, blanke og gjennemsigtige ud, efterat de er tørrede, hvorfor
de ogsaa holdes i langt storre pris.
Birkelange, byrkelonga (molva byrkelangé) holder sig paa dvbt
vand, mest i den ytre skjærgaard og paa bankerne udenfor kysten.
Den er almindelig ved Norges vestkyst og fiskes i stort antal
sammen med den almindelige lange og virkes som den til
klipfisk. I det nordlige Norge er den ikke saa almindelig; søndenfor
Bergens kysten sjelden.
Tangbrosme (onos tricirratus) er en træg fisk, som holder til
under tare og stene. Ved Bergen er den noksaa almindelig.
Firtraadet tangbrosme (onos cimbrius) fanges af og til ved hele
kysten.
Femtraadet tangbrosme (onos mustela) holder sig paa tangbund
nær stranden. Den er ikke almindelig.
Blaagraa tangbrosme (onos glauca) er anseet for yngre
individer af den femtraadede tangbrosme, men er efter Collett en
art for sig.
Ishavs-tangbrosme (onos septentrionalis) kjendes kuu i nogle faa
eksemplarer fra Norges kyst, taget med bundskrabe.
Paddebrosme (raniceps raninus) er sjelden ved Bergens kysten.
Stram omtaler den i 1759. Den holder til paa ringe dybde;
kjødet er godt, men den spises ikke.
Brosme (brosmius brosme) fiskes især paa dybt vand paa
bankerne og tilvirkes som tørfisk og klipfisk. Brosmen bliver indtil
1 m. lang og er en god madfisk.
Smaasil, tobis (ammodytes lancea) optræder ved Nordland og
Finmarken om sommeren i umaadelige stim paa grundt vand.
Ogsaa ellers er den hyppig ved kysten.
Silen kan bore sig ned i sanden og ligger gjemt der dybt
nede i lang tid Den holder sig mest paa grundt vand nær
stranden. Den anvendes som agn, men kan godt spises.
Storsil (ammodytes lanceolatus) er større end smaasilen, men
ligner den ganske i levevis; den gaar neppe nordenfor
Trondhjemsfjorden og er ikke saa talrig som smaasilen.
Langstjert (macrurus fabricii) er en sjelden dybvandsfisk, som
hyppig træffes ved Finmarken, men den forekommer ogsaa udenfor
Storeggen ved Romsdals-kysten.
Skolæst (macrurus rupestris) er en dybvandsfisk, som holder
til ved bunden paa 100 til over 500 favnes dybde. I de dybe
fjorde ved Bergens-kysten fanges den ganske hyppig paa line,
især i høstmaanederne. Paa den øvrige kyst, mellem
Krist.iania-fjorden og Helgeland, er den sjelden.
Den har ingen anvendelse. Strøm omtaler den som
berglaks.
Kveite, helleßyndre (hippoglossus vulgaris) kan opnaa en be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
