Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6 (i 4
ROMSDALS AMT.
om vinteren paa lidt større dybde. Den gjælder for den fineste
madfisk blandt flyndrene. Hos os fanges den i ringe antal, og
næsten ikke norden for Stad.
Lerflyndre (drepanosetta plalessoides) er en tynd liden flyndre,
som holder til paa sand- og lerbund. Den er almindelig ved vor
kyst, men uden betydning, da det er en daarlig madfisk.
Perlemorfisk (argyr opelecus ol f er sii) hører hjemme i det sydlige
Atlanterhav, hvor den lever paa det aabne hav, vistnok mest
paa stor dybde. Den har 37—38 perlemorglindsende runde flekker
paa hver side af kroppen, fra hvilke der i morke udstraaler et
lysskjær. Den er sjelden hos os.
Laksesild (mauroliciis pemantii) tilhører det aabne hav. Den
har selvlysende pletter langs bugen. Den er taget paa mange
steder ved vor kyst, men er dog noksaa sjelden
Strøms prikfisk (scopelus müllerii) er en sjelden dybvandsfisk,
som udmærker sig ved en række selvlj’sende prikker langs siden.
Kun nogle enkelte eksemplarer er fundne ved Norge. Den er
først beskrevet af H. Strøm, som tog den i vandskorpen ved
Volden.
Laks (salmo salar) Laksens udseende er noget forskjellig
efter alderstrin, aarstid og opholdssted. Det er egentlig en
ferskvandsfisk, som senere har søgt til havet og som voksen holder
sig der en tid hvert aar.
Om vaaren søger laksen op i elvene, og om høsten gyder den,
og saa gaar den igjen tilhavs. Rognen lægges i groper paa
elvebunden og dækkes med sand og smaasten. Tidlig paa aaret,
■1—5 maaneder efter gydningen, kommer yngelen frem. Den
holder sig 1—2 aar eller mere i elven og gaar saa tilhavs. Der
vokser den raskt, og saa søger den som kjønsmodeu «læksing»
(tært) tilbage i elven for at gyde (vægt l1/*!—4Vs kg.). Deune
vandring gjentages aarlig under stadig vækst; gammel laks kan
blive op til 35 kg. og over 1 m. lang. I gydetiden er laksen
mørkere end ellers, og hannen, især de ældre, har en hage paa
underkjæven; den svinder efter parringen.
1 saltvand kan lakserogn ikke klækkes; den maa gydes i
ferskvand. Derimod kan laks holde sig hele livet i ferskvand.
Laksen er en kostbar madfisk. Den fanges langs hele kysten
paa veien til elvene, mest i kilenot, og i elvene med flue og stang.
Laksens værste fiende næst mennesket er oter og sæl.
Sjøørret, aure, auride (salmo trutta) hører, ligesom laksen, egentlig
hjemme i elvene og vandene. Den gaar en tid af aaret i sjøen og
om sommeren kommer den op i elvene, hvor den gyder om hosten.
Farve og udseende veksler efter opholdssted, alder og aarstid.
Laks og sjøørret er ofte vanskelige at skjelne. Ørretten kan
blive ca. 1 m. lang og naa en vægt af 14 kg. og mere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
