Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKEHIER.
709
lever nedboret i sanden, kun med mundaabningen op af denne.
Den danner en slags overgang mellem hvirveldyrene og de
hvirvelløse dyr. Den er ikke sjelden ved vor kyst nordover til
Trondhjem.
Ældre fiskerier. De folk, der først kom til øerne ved
Romsdals amts kyster, maa nødvendigvis have forstaaet den kunst
at færdes paa havet eller ialfald langs kysten og paa fjordene,
og det kan allerede deraf sikkert sluttes, at de har hentet en del
af sin næring fra havet. Yderligere beviser for, at saa er skeet,
har man i de ikke faa fund af forhistoriske fiskeredskaber. I et
arbeide «Træk af fiskeriernes udvikling i Norge» har O.
Nord-ç/aard givet en oversigt over de ældgamle fiskeredskaber, som
findes i vore museer fra forhistoriske tider. Det er redskaber
fra stenalderen, lidt fra broncealderen og meget fra jernaldrene.
Stenalderens fiskere kjendte benangler, stensøk og harpuner.
Nogle af stenalderens angler har ingen agnorer eller modhager,
medens saadanne findes paa andre stenalderskroger.
Fra broncealderen er der faa fund; en stor angel kjendes
fra Fagerheim i Sandeherred, hvilken maaske er fra broncealderen.
Hvis helleristningerne fra Glomen i Melø herred i Nordland er
fra broncealderen, saa fiskedes der kveite i hin tid, eftersom
omridset af en saadan er indhugget paa fjeldet.
I den ældre jernalder boede paa Søndmør i huler en
befolkning, som levede væsentlig af fiskeri og jagt, saaledes som et
fiskesøk med fure efter tauget fundet sammen med skjæl og ben
af pattedyr, fugle og fiske viser.
Fra yngre jernalder eller vikingetiden er der gravfund med
fiskesøk til garn, dorg og snører af sten og bly ; der er trækavl
til garnene, angler af jern, dels fra vikingetidens grave, dels fra
middelalderske fund.
En del fund af fiskesøk er fra Romsdals amt, saaledes et
søk af klæbersten fra Vigra, der angives at være fundet i
levninger af en nedgravet ekebaad.
Efter dette kan det ikke forundre, at fiskeri omtales baade
i eddaenie, sagaerne og de gamle love, og det er vel sandsynlig,
at mange af de baadtyper, som endnu findes ved kysten, er
urgamle.
I Hymiskviöa, som antages digtet af en nordlænding
(muligens- Øivind Skaldespilder) i slutningen af det 9de aarhundrede,
omtales den fisketur, som Thor foretog sammen med jotunen
Hyme. I kvædet forekommer navne, som endnu i Nordland
bruges om enkelte dele af fiskebaaden. Thor satte sig til at ro
med 2 aarer i øserummet (oldnorsk austman), medens Hyme sad
i halsen (oldnorsk i hålsinum) og roede. Hyme havde et sted,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
