Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7(54
ROMSDALS AMT.
hvor han pleiede at drage flatfisk (flyndre eller kveite), men Thor
vilde ud paa stordybet. Endelig lagde Thor op aarerne, greide
det sterke snore (oldnorsk vüÖ) med den store angel (oldnorsk
çngull), som han agnede med et oksehoved. Midgardsormen bed
paa krogen, men Hyme tog kniven og skar snoret af, saa ormen
sank tilbunds. Thor greb derpaa baaden om stavnen og bar den
tilgaards med aarer, øsekar (oldnorsk austskota) og vandet i baaden,
der endnu kaldes auster (oldnorsk austr). I Hymiskviöa synes
forbilledet at være en nordlandsk fiskebaad med dybsagnsnøre.
Kastenot maa tidlig være kjendt, eftersom det var en
kastenot, som æserne anvendte, da de forsøgte at fange Loke, da han
havde skabt sig om til en laks, hvoraf kan sluttes, at kastenot
anvendtes, da denne mythe blev til.
Torskefiske soin sildefiske foregik i sagatiden, saaledes som
omtalt i beskrivelsen af Nordlands amt (bind II, pag. -4 og pag. 124).
Fiskerierne i Romsdals amt omtales neppe særskilt i sagaerne.
I Aslak Bolls jordebog nævnes tildels de herligheder, som
ligger til de gaarde, som tilhørte geistligheden, og her nævnes
da lakseverp, lakselve, fiskeelve, ørretelve, sælvær, sælveide,
æg-vær, og tillige nævnes nogle gaarde, ved hvilke der er god udror
og fiskevær.
Fisket har i Romsdals amt vistnok været drevet fra baad
med haandsnøre i fjordene, og ligesaa har skreifisket været drevet
med haandsnøre fra umindelige tider, og sild er fisket med garn og
not. Yngre er brugen af garn og line til skreifisket og fisket
paa Storeggen.
Skjønt fiskerierne efter dette altid har været en vigtig
najrings-vei i Romsdals amt, saa er det dog et spørgsmaal, om de i ældre
tid har spillet den rolle, som de senere kom til at spille. Den
ældste skyldsætning i amtet er nemlig ikke saaledes som senere
voger fisk, men maanadermel, smør og korn.
Om fiskerierne er der en del beretninger fra det 18de
aarhundrede.
For Søndmør, beretter Strøm, var fisket saa slet i 1714 og
1715, at de fleste bønder solgte sine redskaber for ganske at
holde op med den næringsvei. Fra 1718 til 1733 var det igjen
godt, 1733—35 atter slet, men med 173fi begynder for hele
amtet en række gode aar indtil 1770, de rigeste fiskeaar, amtet
har havt, saavidt den sikre historiske kundskab gaar; den mere
almindelige brug af torskegarn bidrog sit til, at udbyttet blev
saa stort. De romsdalske fiskerier ansaaes dengang for ikke at
staa langt under Lofotens. Ogsaa fra andre egne har man lidt
mere detaljerede efterretninger, saaledes fiskedes i Romsdals fogderi
godt fra 1731, og paa Hitteren, hvor skrei ikke var forekommet
i flere aar. viste den sig igjen i den sidste halvdel af aarhundredet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
