Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7(54
ROMSDALS AMT.
han siges i taage at være kommet ud af sin kurs og fandt
tilfældig Storeggrunden.
Thomas Longva skal til Storegfisket have benyttet smaa
dæksbaade paa 3 ä 4 læster, men efter hans tid synes dæksbaade
ikke at være blevet benyttet.
I midten af det 17de aarhundrede begyndte man at
udnytte rogn.
Hvorledes det end forholder sig med disse opfindere, linens
opfinder Rasmus Arnesen, garnets opfinder Claus Nilssen og
Stor-eggens opdager Thomas Longva, saa synes der i slutningen af
det 17de aarhundrede at være indfort nye fiskeredskaber, og
produkterne udnyttes bedre.
Helt til 1830 foregik et vigtigt fiske af skrei i
Borgundfjorden eller, som det ofte kaldtes, Borgensund. Her var udroren
kort, og her samledes en mængde fiskere. Til torskefiskeriet
benyttedes lige til midten af 19de aarhundrede sondmorsotringen
med én mast og et stort raaseil samt 5 par aarer til en
besætning af 7—8 mand og tillige mindre baade af samme type,
seksringer og treringer (seksrøringer og trerøringer), ligeledes med
én mast og et raaseil samt 4 og 3 par aarer og 6 og 4 mands
besætning.
Indtil 1830 foregik skreifisket paa Søndmør hovedsagelig fra
Læsten (Godø) af i Breisundet og indover Hesse- og Borgundfjorden
næsten lige til Vegsund. Alene garn brugtes til fangst; denne
var undertiden saa rig, at baadene maatte gjøre et par vendinger
med fuld last til handelsmændene i Aalesund, paa Slinningen,
Taskebjerget, Frantsholmen, Vaagnes og Vegsund.
Handelsmændene gjorde gode forretninger i den tid, da torsken solgtes til
spotpris, naar fangsten var rig.
Prisen var oftest 3—4 skilling (10 til 13 øre) for en stor
torsk. 1 1908 var prisen paa en skrei 43.10 øre.
Fiskerne fik i 1828 og 1829 ikke mere end 16 skilling (53 øre
for 1 vog (18 kg.) raafisk (skrei), som efterhaanden forøgedes til
I ort (80 øre), hvilken betaling vedblev saalænge, at det blev
almindeligt at tale om «vogorta».
Da Borgundfjordfisket tog af og omkring 1830 saa godt som
hørte op, søgte fiskerne til havs for at gjøre fangst. Smaabaadene,
som brugtes i Borgundfjorden, maatte ombyttes med ofringer og
seksringer; garnene fik større masketal. Udroren maatte ske
tidlig, forat dagen skulde strække til, og niste maatte bringes
med. Det var en farlig drift med de aabne baade, selv om de
var gode og sjødygtige.
Naar vinterfisket var forbi, søgte søndmoringerne med ofringer
ud paa Storeggen og gjorde rig fangst af kveite og lange; efter
3 å 4 dages forløb vendte de hjem. Kveiten var dengang ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
