Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER.
7(13
videre afsættelig i mængde og blev for en stor del virket til rekling
og rav, og rundfisken blev saltet og tørret som klipfisk.
Paa disse havture brugtes ofte, foruden den store otringsmast
og raaseilet, to mindre master med seil i begge ender, og derved fik
ofringerne tre master. I passelig vind gjorde de god fart, og
det hjalp dem som i begyndelsen af 19de aarhundrede var udsat
for kapring af engelske krigsskibe, til at seile fra disse.
De mindre baade deltog i dette fiske, men holdt sig
nærmere land; de kom i regelen efter et par dages forløb hjem
med god fangst.
Udrorsfisket varede ofte, naar veiret var godt, lige til
omkring St. Hanstid, da slaatten begyndte. Senere paa aaret kom
af og til sommersilden ind i fjordene, og da blev garn og noter
brugt til sildefangst udover høsten.
Tilvirkningen af tran (lyse) er ældgammel, og tran hører til
landets ældste udførselsartikler; men man anvendte ikke
torskeleveren, men spæk af hval og sælhund og lever af brygde og
haa. Rognen er som handelsvare meget yngre, den nævnes förste
gang i lensregnskabet for Bergenhus 1577—1578 som udfort
til Tyskland.
I midten af det 17de aarhundrede kom handelen med rogn
og torskelever i gang ved privilegier. Preben von Ahnen, som i
1646 blev forlenet med Nordland, fik i 1658 privilegier for et
interessentskab til at tilvirke og udføre fiskerogn. I 1663 fik
han privilegium paa hvalfangst i Nordland og Finmarken, og
1 1664 et nvt prhTilegium paa 10 aar for sig og medinteressenter
til hvalfangst samt handel med lever og rogn sammesteds.
I 1664 fik et andet interessentskab et lignende privilegium
for de 4 sjølen (Romsdal, Nordmør, Fosen og Namdal).
Senere er vel tilvirkningen blevet mere almindelig, da
udførselen af disse varer i de følgende aar var temmelig betydelig
fra Lillefosen og Molde.
I tidligere tid virkedes al skrei til tørfisk og rundfisk;
senere saltedes den i tonder (laberdan). I slutningen af det 17de
aarhundrede udførtes en del klipfisk fra Bergen. Men der kom først
fart i klipfisktilvirkningen, da de engelske og skotske kjøbmænd,
som handlede i Lillefosen og paa Molde, tog sig af den. Klimaet
paa kysten her er skikket for klipfisktilvirkning, og den udbredte
sig snart. Lillefosen (nu Kristiansund) var fra først af
hoved-eksportstedet for klipfisk og udførte allerede i 1697 omtrent
2 000 voger (36 ton) klipfisk, medens Bergen forst halvhundrede
aar senere udførte saa meget.
Snart efter virkedes ogsaa brosme og lange til klipfisk.
Særskilt befordredes klipfisktilvirkningen af John Ramsay,
en af de første borgere i Kristiansund og eier af Grip vær(1743\
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
