Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKEKIKH.
717
Færing er en liden baad med 2 par aarer og den mindste
brugelige baad, føres af 1 eller 2 mand og bruges fremdeles
daglig.
Trerøringerne var store færinger, som paa grund af sin
størrelse forøgedes med et par aarer.
Sjjeilbaade brugtes af fornemme folk; istedetfor bagstavn
havde de et bredt speil, som gjorde bagsædet mageligere.
Endelig brugte de ved jægtene jægtebaade, af form omtrent
som skibsjoller.
Strøm beskriver baaden fjøringfar som en baad med 4 par
aarer, 20 alen lang og 4 alen bred. Skroget er ved 5 tverbaand
delt i (3 dele, nemlig i 4 rum og 2 skotter, fremskott og bagskott.
Fremskotten, den forreste del af baaden, var høiere, længere
og bredere end bagskotten.
Imellem frem- og bagskotten var 4 ram, det förste kaldtes
kjemperummet og her var de største par aarer. Det andet rum
kaldtes andsrummet eller andøvsrummet; de 2 mænd, som sad
her med hver sin aare, maatte under fisket bruge aarerne, saa at
baaden ikke forsattes af vind og strøm. Det tredje rum, hvor
masten stod, kaldtes seilrummet eller siglen; der sad to mænd,
en paa hver side af masten, og hver med sin aare. Det fjerde
og sidste rum er bagrummet eller hamlerummet; her sad
styrmanden med ryggen mod bagstavnen, og han hamlede med en
haand og styrede roret med den anden haand. Rummene var
skilte ved 5 store tverbaand, over dem var tofterne; i ethvert
rum laa en tilje.
Kjeiperne bestod af et stykke træ med hamlebaand eller
vidjebaand.
Styret eller roret var krumt og bøiede sig efter bagstavnen.
Det redskab, hvormed roret bevægedes, kaldtes voll, og bestod af
to træstænger; den ene, en alen lang. stod umiddelbart fast til
roret; men den anden, 4 til 5 gange saa lang, gik hen til
styrmanden, som ved denne rorstang styrede roret med en haand.
Kjølen havde altid i den yderste kant et baaddrag, en lang
strimmel af haardt træ, hvormed kjolen bedækkedes, saa den
ikke skulde slides, naar baaden blev trukket paa land.
Søndmørbaadene brugtes fra Stad til Ona, og helt til 1862
brugtes kun aabne baade af en gammeldags form under fiskerierne
baade , nær kysten og ude paa havbankerne. Disse baade var
omtrent som Strøm beskrev dem ; de nævntes, som før, otring, naar
de havde 5 par aarer, seksring 4 par aarer, treroring 3 par aarer,
færing 2 par aarer. Ofringen blev mest benyttet paa de ytre
øer til havbaad. Om vinteren under skreifisket brugtes den som
garnbaad og om sommeren til snøre- og linefiske ude paa
Sønd-mørsbankerne, ofte op til 10—12 mil fra land. De største
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
