Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7(54
ROMSDALS AMT.
otringer var ca. 50 fod lange, maalt langs med ripen, og ca.
12 fod brede, meget fladbundede og grundtgaaende og med storste
bredde foran midtskibs. De kunde med sit seil staa meget nær
vinden og var anseet som meget gode biaeviudsseilere, men seilet
maatte ned og skiftes over for hver baut. Ofringen var mest
bemandet med 7—8 mand med 5 par aarer, liver mand benyttet
kun en aare med undtagelse af de to agterste, som af og til
benyttede to hver.
Fra den tid til nu har der været forsøgt forskjellige
baad-typer, og der er høstet stor erfaring paa dette omraade.
Af den gamle søndmørsbaad med sin eiendommelige bygning
og rig, er der nu faa. Den seilede godt og var sjødygtig, men
den var svagt bygget, saa det hændte, den gik tvers over i
haard seilads i svær og krap sjø. Den gik altid over, der hvor
bordene var skjødet.
Efter havnekommissionen af 1877 udgjorde antallet af baade
og udbyttet i disse herreder paa Søndmør i tiaaret 1868—77:
Baade. Mand. Antal fisk.
Haram .... .340 2671 910530
Borgund. . . . 395 2 605 966 120
Ulstein .... 105 698 195816
Herø..... 199 1 306 311 690
Sandø .... 66 424 79 580
Tilsammen . . .1 105 7 704 2 463 736
Desuden var der i Borgund 25 skøiter, 12 norske og 13
svenske.
Listerbaaden har været benyttet paa Søndmør. Listerskoiten
er klinkbygget af furubord med stævne og kjøl af ek. Den har
krumme, svagt heldende stævne, er langkjølet og sen i vendingen.
Den storste bredde ligger agtenfor midtskibs, saaledes at
agterskibet bliver temmelig fyldigt. Den er som regel temmelig flad
i bunden, men seiler godt og er sjødygtig med stor bæreevne
efter sin størrelse; den er vel anseet som havfiskefartøi. Masten
er fors3*net med en lang topseilstang, som letvindt kan heises
op og ned. Klyverbommen er forholdsvis meget laug. Den er
forsynet med en lav, hel skandseklædning, som gaar fra stævn
til stævn, og med forluge, storluge og en opbygget kahyt agter;
der er ingen styreluge. Den er som regel luvgjerrig.
I 1860-aarene blev klyver indført paa søndmørsbaadene.
I 1861 begyndte svenske fiskere at drive sommerfiske paa
Storeggen med store bankskøiter, og aaret efter kjøbte
nordmændene tildels svenske fartøier og deltog i fisket; siden har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
