Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7(54
ROMSDALS AMT.
10—20 ton og kaldtes dæksbaade. De var saa hensigtsmæssige,
at man i 1895 ophørte at bygge smaaskøiter og kun byggede
dæksbaade; de var ogsaa vakrere, hvad der ser ud til at have
havt ikke saa lidet at sige paa Søndmør.
Nn er dæksbaaden det almindeligst benyttede seilfartøi paa
Søndmør. Den bygges i Romsdalen og Volden; fra Volden
kommer som oftest kun selve skroget uden dæk og indredning.
Tommermænd eller fiskerne selv sætter ind dæk og rig; fra
Romsdalen kommer de fuldt færdige og riggede. Saavel store som
smaa skøiter var altid kravelbygget, medens de mindste
dæksbaade ofte var klinkbyggede. Der indkjøbtes ogsaa endel
lister-skøiter til Søndmør, og mange af disse var gode fartøier, men
da de alle var klinkbyggede, blev bordklædningen slidt under
baadbruget og maatte enten omforhudes med kravelhud eller
paalægges spigerhud.
Smaaskøiterne og dæksbaadene blev saaledes farlige
konkurrenter for de store «liggere», men det var dog ikke alene
disse, der fortrængte de store fartøier i 1895—96, men snarere
indforeisen af dampere.
1 1878 deltog den første dampbaad som fiskebaad i
skreifisket, de første aar mere som slæbe- og agnbaad; men den fiskede
ogsaa paa den maade, at den satte og trak line fra en storbaad
og samtidig fra selve skibet. Efter 1878 begyndte en eller to
dampere at fiske efter skrei om vinteren. I 1885 begyndte en
damper at deltage i sommerfisket, og efter den tid forøgedes
dampskibsfiaaden. I 1901 deltog 37 dampere i sommerfisket, og
antallet var i 1905 ca. 67 fra Søndmør. De første dampere var
ikke bygget for fiskeri, men var for benyttet i anden trafik.
Senere byggedes skibe til dette brug, og disse skibe har
efterhaanden faaet et eget norsk udseende og indredning for
linefiskeri. De er almindelig 80—90 fod lange og 17—18 fod brede
med 8—9 mils fart, indredet med et fiskerum agter og et foran
maskinen. De er forholdsvis grundtgaaende, vakre og meget
gode sjøfartøier. En del større kuttere blev taget i brug igjen,
efterat de havde faaet maskine og var blevet indredet som
almindelige dampskibe. Flere af disse har vist sig ganske gode til
dette brug.
I vinterfisket 1894 deltog 3 motorbaade fra Romsdals amt,
2 fra Søndmør fogderi og 1 fra Romsdal fogderi. Men maskinerne
var dengang upaalidelige, og baadene kunde ikke slaa agterover.
Denne mangel er senere afhjulpet, og andre vigtige forbedringer
er indførte, og der er flere brugbare maskiner i de nye typer.
Da dampskibene blev almindelige, vilde ogsaa
dæksbaad-eierne have drivkraft ved siden af vinden, og i 1901 forsøgtes
en petroleumsmotor som hjælpemaskine. Der gik et par aar, før
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
