Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER.
7(13
var gode sjofartøier, men blev i de første aar ikke likt. Naar
baadene linder fisket bordede dem, kunde hækken i sjøgang let
slaa baadene under, hvis disse kom under agterenden. Bygningen
af kutterne blev etpar aar indstillet, men saa blev de igjen
almindelige og meget yndede, vistnok ogsaa fordi de var saa
meget vakrere end skøjterne. Disse kuttere ligner i skrog som
rig de engelske, men er ikke saa dybtgaaende agter og har andre
linjer i bunden; de er ogsaa vel saa vakre af udseende.
Alle store fartoier paa 30—50 ton benyttedes til sommerfiske
som «liggere og havde 2 storbaade med, hvorfra man satte og
trak linen.
Disse storbaade var ogsaa først af svensk model og lignede
den store svenske skøite, svære, næsten lige saa brede som lange,
med meget kort kjøl og forsynet med 2 master med spriseil.
De var gode sjøbaade og ofte flinke seilere, men de blev
ogsaa fornorsket, samtidig med at der blev indført norskbyggede
skøiter af egen konstruktion. Disse baade blev bygget med
længere kjøl, lidt smalere, høiere og med mere opretstaaende
stævne og sider end svenskernes, og havde saaledes mere lighed
med de norske storskøiter, men svenskebaadens spriseilsrig og
2 master beholdtes. De var gjerne lidt mindre og lettere end
svenskernes, men meget gode sjøbaade.
Da man i 1868 saa, at store skoiter ogsaa kunde drive
skreifiske om vaaren, blev der flere storskøiter paa sommerfisket, og
efter 1875 tiltog flaaden hurtig. I 1881 begyndte man at bygge
smaaskøiter af samme model som de store paa 10—15 ton for
vinterfisket; de fiskede sammen med de store «liggere», der brugte
2 baade; de smaa brugte kun en baad, men de laa ikke tilankers
som «liggerne», de kaldtes beseilere. I 1882 var hovedmængden
smaa beseilere, og flaaden bestod da ialt af 135 norske, 41 svenske
og 3 færøiske fartøier. Samme aar begyndte smaaskøiterne
sommer-fisket sammen med 15 storskøiter. I 1886 blev svenskerne aldeles
fortrængt og deltog efter dette aar ikke mere paa
Søndmørs-bankerne, og dette aar lagde smaaskøiterne særlig an paa
kveite-fiske som beseilere. Disse smaaskoiter viste sig meget
hensigtsmæssige, men kunde vanskelig bruge mere end én storbaad,
hvorfor de nogle aar efter anskaffede sig doryer. De første doryer blev
anskaffet af dampere i 1886.
Doryer er fladbundede lette baade efter amerikansk mønster.
De har løse tofter, og naar disse og aarerne er lagt ned i bunden,
saa kan den ene baad sættes op i den anden. Disse baade
foretrækkes, fordi de ikke optager mere end én baads plads paa dæk,
og de kan bruges af 2 mand i stedet for 4, som storbaaden trængte.
Ikke alene storskøiterne, som viste sig heldige i formindsket
størrelse, men ogsaa kutterne blev omkring 1889 formindsket til
4f> — Romsdals amt I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
