Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7(54 ROMSDALS AMT.
Fiskefart oier i 1909.
Aabne baade ined motor. Doryer. Mindre
seil-fartöier. Storre s r i 1 fartøier. [-Motorfartøier-] {+Motor- fartøier+} Dampskibe.
Higet . . . 238 5 883 3 212 1 043 1 736 380
Søndmør . . 7 845 140 28 496 81
Romsdal . . 4 286 1 — 229 1
Nordmør . . 26 143 41 4 55 14
Romsdals amt 37 1 274 182 32 780 96
Det sees, at af landets motorfartøier er omkring halvdelen
fra Romsdals amt, mere end halvdelen af dampfartøierne er
ligeledes fra Romsdals amt.
Fiskcpladsene og medene. De fiske, som er gjenstand for
fangst i Romsdals amt, kommer tildels ind til kysten i masse
for at gyde; fiskeri af gydende fisk kaldes gotfiske eller
gaat-fiske, af gaatta, gjota, gyde.
Skreien og vaarsilden hører til de fiske, som kommer ind
for at gyde, og da de gyder paa en bestemt aarstid, og da de
under gydningen samler sig i masse, er disse fiskerier afhængig
af aarstideu, og de er ofte rige. Ved andre fiskerier gjøres fangst
af fiske, der søger hen til de steder i havet, hvor de linder næring,
og disse fiskerier kaldes aatefiske, af aata, æde, næring.
Medens vaarsildfisket er et gotfiske, er fisket af sommersilden
aatefiske, skjønt det er den samme fisk, som er gjenstand for
fangst. Sommersilden er en fedsild, desto federe jo rigeligere
næringen er, men vaarsilden bliver magrere og magrere, jo mere
dens rogn og melke udvikles.
Den gydende torsk eller skreien søger hvert aar ind til kysten
paa en vis tid i februar og til ud i april, og de steder, den søger,
er nogenlunde de samme hvert aar; derfor er dette fiske det,
som giver sikrest udbytte.
Vaarsilden kommer ind for at gyde lidt efter nytaar og
senere, men den gyder ingenlunde hvert aar paa samme
kyststrækning; det kan hænde, at den gjør det i en række af aar,
men saa bliver den borte. Den og dens gydepladse kan derfor
ikke søges saa sikkert som skreiens.
Erfaring viser, at mange fiske, saaledes lange, brosme og
kveite, gjerne holder til paa de steder i havet, hvor der er bratte
bakker, enten nu strømmen her forer rigeligere næring med sig
eller den vekslende dybde tilbyder forskjellig næring og de
varmegrader, som er bedst for deres trivsel.
Andre fiske, som flyndren, ynder sandbund, andre holder
helst til paa stenet bund, nogle, som seien, ynder visse tider af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
