Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKKIUKR.
72;>
aaret at opholde sig paa skaller eller grunder, hvor den kan fiskes
i mængde.
Kjendskabet til den tid, fiskene gyder, og til deres
opholdssteder paa de forskjellige aarstider, dybden og disse steders
beliggenhed, er af vigtighed for fiskerierne.
Strøm meddeler en del almindelige erfaringer, som man
mente at have gjort i hans tid, og det kan have sin interesse
at gjøre et uddrag af disse erfaringer, skjønt de vel ikke alle
stemmer med nutidens mening.
Al slags fisk holder sig dybere om vinteren end om
sommeren ; om vinteren maa der fiskes paa 60—70 favne vand, naar
det om sommeren kan ske paa 10—20 favne. Kveite og lange
paa Storeggen holder sig midt paa sommeren høiere op end tidlig
om vaaren. og om foraaret høiere end om vinteren. Torsken
stiger ved vintersolhverv fra de dybe steder, hvor den fra
vinterens begyndelse har staaet, og seien opholder sig paa de høie
fluer i havet kun om sommeren alene, og de smaa fiske forlader
strandbredden og sjøbryggerne om vinteren.
Alt fiske gaar bedre i flod end i fjære, mener han, hvad
enhver fisker daglig kan erfare; de fiske, der fanges med angel,
vil aldrig bide saa godt i faldende som i voksende sjø, og heller
ikke søger de fiske, som fanges med not, nær til landet i
ebbetiden, mén altid i flod.
»
Med garn som med angel fiskes bedre i sydlig end i nordlig
vind. Sydlige vinde fører mere taage og slud med sig og gjør
luften mere mørk og sjøen oprørt. Fisken kan ikke saa godt se
sig for som i klart veir. Deraf kommer det, at fiskeri med garn
i sjøen om natten ikke lykkes saa godt i maaneskin, som naar
luften er mørk og taagefuld.
Al fisk søger imod strømmen og fanges bedst i strømmene;
paa slige steder falder renere og friskere vand, maaske ogsaa
mere fode. Regelen er almindelig, at de smaa fiske fanges
allerbedst i strømmene; silden holder sig ved nesene eller
landpynterne paa grund af den der faldende sterke strøm og atterridning;
seien opholder sig for strømmens skyld paa de høie fluer i havet;
kveite og lange har af samme aarsag fornemmelig tilhold paa
Storeggen.
Fiskerne bruger med til at gjenfinde sine fiskepladser.
Erfaringen har vist dem, hvor paa havet de fisker bedst, og saa
tager’de mærker paa land, naar de er paa fiskepladsen. Ser de
fra fiskepladsen, at et fyr og en fjeldtop ligger overét, saa ved
de, at fiskepladsen ligger paa linjen midt gjennem toppen og fyret,
og ser de, at en holme og en anden top ligger overét, saa er
fiskepladsens sted bestemt; man kan seile ud til den igjen, naar
det er saa klart, at medene kan sees. Dette er en stedsbestem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
