Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7(54
ROMSDALS AMT.
i disse hovedpunkter stemmer alle beretninger overens, medens
de vistnok differerer i detaljerne saasom med hensyn til rendens
dybde og udstrækning, hundens beskaffenhed o.s.v.
Der er flere med, som forer navn af bro, og som vistnok
feilagtig kaldes bro, istedetfor brun. Saaledes i havet udenfor
Grip: Bodalsbroen, Havbroen, Vestbroen. Nybroen istedetfor
Bodalsbruna, Havbruna, Vestbruna, Nybruna; det er altsammen
skraaninger, bakkeheld, skrænter i havet; dog er der en
fiskeplads, der har beholdt navnet Brona eller vel rigtigere Bruna.
Foruden betegnelsen brun, bruna benytter fiskerne ofte ordet
rør for kanten eller randen af en skraaning; naar det lieder:
«herfra gaar Budagrundsroren mod vest», saa betyder det, at
kanten af skraaningen for grunden gaar mod vest; efter Ivar
Aasen betyder rør, kant, bryn, yderste rand af en flade, f. eks.
bordrør: kanten af et bord.
Medene benyttes ved skreifiskerierne, desuden ved fisket efter
lange, brosme, uer, torsk og kveite, tildels paa de samme
fiskepladser som under skreifisket. For fiskepladsene ude paa
Stor-eggen, det saakaldte bankfiske, er der med for skraaningerne fra
bankerne ud mod det store dyb i det Norske hav.
Desuden er der paa denne kyststrækning en mængde grunder
eller skaller, hvor der fiskes sei.
Afsættes medene paa fiskekarterne, saa er det paafaldende,
hvorledes de fleste af dem ordner sig om de undersjøiske dyb,
saaledes at fiskepladsene kommer til at ligge paa skraaningen
ned mod dybet. Derfor opgiver fiskerne i regelen ikke én dybde
for fiskepladsen, men flere; de siger ikke: dybde 50 favne, men
dybde 40 -60, dybde 50—80 op til 100 favne. Dette kommer
deraf, at det er paa skraaningerne, de fisker, og skjønt havbunden
over den største del af sin udstrækning er forholdsvis flad, saa
er dybderne paa de fleste fiskepladser paa skraaningerne meget
forskjellige.
I)e kanter eller skraaninger, langs hvilke fiskerierne foregaar,
er da kanterne af de undersjøiske fjorddyb, eller kanter af dyb
som Stordybet med længderetning langs kysten. Næsten alle
med for skreifiskerierne ligger langs disse skraaninger, hvad nu
grunden hertil kan være. Skreien kommer ind for at gyde, ikke
for at søge næring, saa at disse skraaninger maa antages at være
de mest bekvemme legepladse, hvad der atter kan tænkes
begrundet deri, at der langs disse skraaninger findes vand med
meget forskjellig temperatur langs bunden, saa at skreien,
eftersom den gaar høiere eller lavere, kan finde den temperatur, som
passer den bedst. Dette er nu ikke godt at vide, men den
mening, at der under skreifisket fiskes bedst ved en temperatur af
5° C., har som bekjendt mange tilhængere blandt fiskerne i Lofoten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
