- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Første del (1911) /
729

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FISKEKIER.

729

blev der i aarene 1896—1900 af hensyn fil fiskerierne udført
omfattende lodninger helt ud forbi eggen, saaledes at samtlige
norske kystbanker i sin helhed er oploddede. Dette arbeide
udførtes med leiet dampskib, da «Hansteen» ikke var noget godt
sjøskib.

Særskilt for bankerne udenfor Romsdals amt udkom i 1873
><Kart over havbankerne fra den norske kyst ifra Stad til Smølen»,
det saakaldte fiskekart. Det var optaget for at være til hjælp ved
fiskerierne og kaldtes derfor sædvanlig fiskekarter.

Den gamle forestilling om havbroen er forsvundet ved disse
karter.

En skraaning paa havet heder paa norsk en brun (ogsaa
bron) eller havbrun, hvilke sikkerlig ofte er forvekslet med havbru
eller paa dansk havbro, hvilket atter har givet anledning til en
feilagtig opfatning af havbundens form.

I Ketil Motzfeldts beretning fra 1844 betitlet «Indberetning
om havbrooplodningen 1844» i den geografiske opmaaling faar
man oplysning om den ældre opfatning af havbundens form,
hvilken opfatning allerede Motzfeldt for en stor del berigtigede.

Den antagelse har gjort sig almindelig gjældende, siger
Motzfeldt, at havbroen skulde være en yderligere fortsættelse af
det jydske rev «i form af en faa mil bred banke, følgende
retningen af den norske kyst 12—16 mil fjernt fra denne og
adskilt fra nærmere under land liggende banker. Efter denne
forestilling er havbroen endogsaa antydet i det fra det danske
sjøkart-arkiv senest udgivne Nordsjø-kart».

Man har, som berørt, opfattet det norske ord havbrun som
havbru, havbru’na, og oversat det paa dansk med havbro.

Men det heder ikke havbru eller havbru u, men havbrun,
som er et hunkjønsord, som betyder rand, brink, skrænt.

Dette kan sees i Ivar Aasens ordbog, hvor det heder:
Havbrun, en lang banke i havbunden langs kysten. Ofte opfattet
som havbru (havbruna) Nordland. Paa Søndmør kaldet Storeggen.
Kommer af brun: rand, brink, skrænt. Kanten mellem en flade
og nedadgaaeude skraaning: fjeldbrun, bakkebrun.

Da forestillingen om en bro er kommet ind, saa har man
tænkt sig en havbrun som en faa mil bred banke langs kysten,
adskilt fra denne ved et dyb, men dette dyb findes som regel
ikke indenfor.

«Overalt paa kysten mellem Stad og Nordkap, siger Motzfeldt
videre, ved beboerne at fortælle om «havbroen». At der skal gives
«•n banke, som fra Stad til den russiske grændse strækker sig
langs landet, adskilt fra dette ved en dyb og bred rende, at
banken ikke skal have større dybde, end at fiskeri paa den med
lethed kan drives, og endelig at den skal være særdeles fiskerig,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-1/0751.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free