Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER.
7(13
merl dybde paa 2 til 18 favne. Grundene paa Bøføllingen har
en mindste dybde af 28 favne.
Vestenfor disse grunder har havbuuden en større dybde end
paa bankerne længer syd. Dyb paa 100 favne gaar fra Bøføllingen
ret vestover til Nyeggen, hvor bunden styrter sig mod det store
dyb i det Norske hav. Fra kurven for 100 favne paa
strækningen vest for Bøføllingen aftager dybden sydover, medens den
nordover sænker sig paa hele havstrækningen til 140 favne og mere.
Vestenfor Smølens af talrige holmer, skjær og boer opfyldte
kyst ligger dybet paa 50 favne ca. 4 kvartmil og mere fra
Fast-smølen, og bunden er fast fjeld; saa sænker bunden sig til en
større dybde 145 favne ca. 9 kvartmil vestsydvest for B?atvær,
hvor der mellem Smølen og Griptarerne ligger et undersjøisk dyb.
5 til 6 kvartmil vestenfor Ravnegabets dyb ligger en del
grunder, som kaldes Klakkene. Paa en strækning af 1 mil i
sydsydvest fra Fingalstarren er der temmelig jevn bund, 50 — 60 favne.
Omtrent 2 mil fra land og paa Vs mils bredde tiskes her om
vinteren skrei med line, og garnfisket foregaar baade söndenfor
og nordenfor.
Alle de ovenfor nævnte banker og skraaninger er fiskepladser
for skrei, og mange af dem tillige for lange, brosme og kveite
om sommeren, og fiskerne kjender deres med.
Det er sikkerligen gammel visdom, som er nedlagt i alle
disse med. Naar der fra dette vilde hav kjendes hundreder af
fiskepladser, som har faaet sine navne, saa tyder dette paa, at vi
her har en erfaring for os, som er overleveret fra slægt til slægt
ned igjennem tiderne, og navnene er saf) gamle, at fiskerne
tildels synes at have glemt deres betydning, som naar de skriver
Vestbroen istedetfor Vestbrnna, hvor bruna, som før omtalt,
betyder kanten, ikke broen.
I beretningen fra ] 844 ytrer Ketil Motzfeldt om fiskeren
paa disse kanter:
«Efter ham bekjendte med søger han ud paa den af son
efter fader fra umindelige tider af benyttede fiskeplads uden at
bekymre sig om dybden eller havbundens beskaffenhed udenfor
eller indenfor samme, eller om, hvor hans naboer fisker. Det er
derfor naturligt, at mail angaaende deslige omstændigheder overalt
maa erholde forvirrede og hinanden modsigende forklaringer.»
Kjendskabet til dybdeforholdene og medene synes dog efter
de oplysninger, som gives straks og uden vanskelighed, nu at være
større blandt fiskerne, end man af disse ytringer faar indtryk af;
der er mange, som sikkerligen kjender sit hav saare nøie over
vide strækninger efter gammel erfaring og efter egen og i den
sidste tid vistnok ogsaa efter karterne over havbankerne, men
ikke desto mindre er det visseligen saa, at der er mange, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
