- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Første del (1911) /
740

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

740

ROMSDALS AMI

kun kjender nogle faa med, som de fra gammel tid benytter i
bygden. Imidlertid er ved den omlægning af fiskeribedriften, som
er foregaaet i senere aar, og ved brugen af dampskibe
kjend-skabet til havet over storre strækninger blevet saare almindeligt.

Paa Storeggen ligger fiskepladsene saa langt ude, at landet
holder paa at forsvinde i horisonten, og der er her i regelen ikke
anledning til at faa to med; man nøier sig da med ét med, det
ud fra landet, eller «medet indføre» som det kaldes, medens man
forøvrigt soger fiskepladsen ved kompas og lodninger.

Vil de for eksempel søge fiskepladsen Brateggen, 8 mil i
nordnordvest for Storholmen, saa seiler de i medet Hildrehesten synlig
i vestkant af Manden, som er høieste punkt paa Haramsø. Saa
lodder de, indtil de finder dybde paa 90 til 250 favne, og da er de
paa den del af Storeggen, som kaldes Brateggen.

Nordenfor banken Mebotnen ligger Langgrundsbanken, og
nordenfor denne igjen den sydlige ende af Storeggen, og her
ligger der en række fiskemed langs eggen.

Disse fiskepladser paa Storeggen benyttes alene som
sommerbanker for lange, brosme og kveite. Det sydligste med her paa
Storeggen heder Sørmandsneset, og det nordligste kaldes Viktorianes
og Ny eggen.

Söndenfor Sørmandsneset er eggen ikke saa udpræget eller
skarp, bunden falder langsommere af, og strækningen her i
vestsydvest og sydvest til vest fra Sørmandsneset kalder man
Slørebunden, og her drives især paa forsommeren kveitefiske uden
bestemte fiskepladser.

Kundskaben om fiskegrundene paa Storeggen er sikkerligen
gammel, men fisket herude har taget et betydeligt opsving i de
senere aar, efterat man begyndte at anvende andre fartøier end
baade.

Fiskernes kundskab om disse banker liar været noksaa nøie,
for de blev nøiagtig oploddede; thi der er ældre opgaver over
med, hvilke opgaver efter oplodningen viser sig rigtige.

I Søndmørs beskrivelse siger Strøm, at lange og tillige kveiter
fanges i temmelig mængde baade i de dybe fjorde og paa visse
bekjendte fiskegrunder i havet, saasom Langgrunden Grumsen og flere,
ti til 8 mil fra landet beliggende; men ingensteds i storre
overflødighed og af bedre art end paa Storeggen, en grunde, som ligger
12 til 16 mil ud i havet. I Strøms tid var det kun folk fra
Haram, som drev fiskeriet paa Storeggen i ofringer, medens man
forøvrigt havde forladt fiskeriet paa Storeggen; heraf maa sluttes,
at det i ældre tid havde været betydeligere.

I Ketil Motzfeldts beretning fra 1844 opgives et par med for
fiskepladsene paa Storeggen, og det viser sig, at fiskerne har
kjendt denne egs beliggenhed nøie.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-1/0762.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free