Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I’ISKKHIKH.
747
satte væreierne ikke husleien hoit, men de stillede andre krav.
Fiskerne skulde ikke helt raade over sin fangst, men væreieren
skulde have ret til at kjobe fangsten efter en pris, som fastsattes
af væreieren i forening med andre kjøbmænd eller
handels-foreninger. Denne forpligtelse, værtvang, antoges at paahvile alle
fiskere, som kom til været, uanseet om de forøvrigt stod i
forbindelse med væreieren som handelsmand.
Endel fiskere bor hele aaret paa været og kaldes
væropsid-dere, medens de, som ikke bor der til stadighed, kaldes fiskere.
Desuden var der en tredje klasse, de gjældbundne fiskere, der
var underkastede den forpligtelse at sælge eller tilbyde sine
fiskevarer til bestemte kjøbmænd, uanseet om de var fiskere fra et
bestemt vær eller ikke.
Fiskeværene var i den ældste tid ialfald i Nordland betragtet
som ålmenning, andre var i kongens eie. Hatlen i Fosen fogderi
solgtes af kongen i slutningen af det 17de aarhundrede, og de
ældste fiskevær i Nordmør, Grip, Veiholmen, Bratvær og Odden,
solgtes i 1728 og 1729.
Der maa adskilles mellem den betaling, som fiskerne
udredede for brugen af landet og betalingen for husleie. Om den
sidste har der i de ældste tider neppe været tale, da bebygningen
paa værene var ringe og fiskerne fik hjælpe sig som de kunde.
Men fra meget gammel tid betaltes under navn af landvaröa,
landvarde, en afgift til kongen, hvilken afgift fik udseende af
en skat. Harald Haarfagre paalagde denne afgift, og den
bestemtes under Svein Alfivasøn til 5 fiske af hver fisker.
Senere synes landvarden at have tabt sin egenskab af skat
og blev en afgift, som skulde betales eieren af hver fisker, som
havde utröör, udror, fra hans grund.
Landvarde betaltes efter et regnskab for 1548 af de ældste
fiskevær paa Nordmør, nemlig Veiholmen, Bratvær, Odden
og Grip.
Opkrævningen af landvarde af hver fisker havde sine
vanskeligheder, og eierne holdt sig til dem, der boede fast paa værene,
og navnet landvarde afløses efterhaanden af grundleie eller
lignende udtryk.
Kansleren Jens Bjelke forklarer udtrykket landvarde i
Kristian IV’s norske lov som den rettighed, der gives af vær og øer,
der ligger langt i havet, for man sætter sine baade derpaa eller
skjaaer til at tørre fisk paa og har ogsaa tilhold at have
natteleie paa.
Jens Bjelke havde landvarde af de fire fiskevær i Nordmør,
Grip, Odden, Bratvær og Veien.
Om Grip fiskevær bruges i protokollerne af 1722 grundleie
eller landvarde i fisk eller penge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
