Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7(54
ROMSDALS AMT.
I tidernes løb blev der en ikke helt ringe befolkning paa
de fiskevær, som laa bekvemt til. Grip laa frit med al kongelig
rente under erkebispstolen i Nidaros, hvilket omtales i 1524.
Wen havde tidlig kirke.
Ogsaa andre fiskevær, saasom Odden, Veien og Bratvær, havde
i den katolske tid egne kirker. Odden havde i 1520 14 og Veien
samtidig 26 skatydere, deriblandt henholdsvis 4 og 6
jordgods-eiere Paa Veien var endog mellem disse en «hustru Ingeborg ,
der altsaa har været af adelen, og det er ingenlunde umuligt, at
flere andre ogsaa har tilhørt denne stand; der var enduu ikke
saa faa ringere og lidet bemærkede ætter. En anden skatyder
paa Veien, Jon Iversen, var saa velhavende, at han maatte i skat
betale 35 lod sølv og 16 voger fisk og dertil andre 35 lod for
sit jordegods.
I 1548 var paa Odden, Veien og Bratvær 54 skatydere
eller en befolkning af omkring 270 mennesker, i 1664—66 var
der paa disse oer 72 mandspersoner over 1 aar eller omtrent
150 mennesker. I 1701 var tallet steget til 280, og i 1825 atter
det samme tal.
Paa Grip var der i 1520 48 skattepligtige.
Opsidderne var i ældre tid selv eiere af sine huse; det var
saaledes først efter 1729, da Grip kom i privat eie, at væreieren
dels kjøbte husene eller fiskeboderne dels opførte nye.
Med fiskeværene og handelen der har det været mange
vanskeligheder.
I 1631 er der en ansøgning fra opsidderne paa fiskeværene
Grip, Odden, Bratvær og Veien, hvori de anholder om tilladelse
til at reise og kjøbe mel og korn til husbehov og om tilladelse
til at handle med de skibe, som kommer did.
Kjøbmændene, som blev rige af fiskeværene, søgte at
monopolisere handelen her.
Ikke saa meget paa Søndmør som paa fiskeværene i
Romsdalen, Nordmør og i Fosen har eierne, som oftest var kjøbmænd
i Kristiansund eller Molde, forlangt forkjøbsret af fiskerne, og
desuden at de skulde sælge fisken raa til eieren, altsaa ikke selv
virke fisken, ligesom de har stillet audre fordringer for brugen
af husene i været. Denne værtvang har givet anledning til
forhandlinger og til love.
Torskefiskerierne foregik før altid fra aaben baad, og det
var nødvendigt for fiskerne at have et tilholdssted i land,
hvorfra udroren ikke var for lang, og hvor de kunde faa husly
og opbevare og virke sin fangst. De bekvemmest beliggende
steder, hvor de kunde lægge tilland, og hvor der under fisketiden
samledes mange folk, blev saaledes fiskevær.
De ældste fiskevær i Nordmør, Grip, Veiholmen, Bratvær og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
