Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER.
7(13
Odden blev, som berørt, i 1728 og 1729 afhændede af kongen.
Grip fiskevær gik den 28de september 1729 fra at være kronens
eiendom over til privat eier, John Ramsay.
Tildels var fiskerne endnu selv eiere af husene paa værene,
men det almindelige var, at hele fiskeværet med tomter og huse
tilhørte en enkelt mand, der mod godtgjørelse skaffede fiskerne
nødtørftigt rum.
I de tre fogderier Romsdalen, Nordmør og Fosen havde man
indrettet sig paa den maade, at husleien, som krævedes, var liden
eller ingen, men eierne betingede sig, at fiskerne skulde sælge
fisken til væreieren efter en pris, som fastsattes af denne og
andre kjøbmænd.
Paa været er der fastboende og tilreisende fiskere, og denne
værtvang gjaldt dem alle, ligesom der udenfor fiskeværene ogsaa
var husmænd, leilændinger og strandsiddere, for hvem det var
stillet som betingelse for brugen af vedkommende eiendom, at de
ikke skulde sælge fisken til andre end grundeieren.
Dels har forpligtelsen havt den form, at fiskerne skulde
tilbyde eieren den raa eller virkede fisk til markedspris, dels at
den skulde sælges til eieren som den kom fra sjøen, rund eller
sloiet.
Fra umindelige tider har fiskerbefolkningen søgt hen til
værene for at fiske, og det forudsættes i vor lovgivning som
noget selvfølgeligt, at fiskerne er berettigede til at udnytte de
store fiskerier og i dette øiemed at opholde sig paa fiskeværene.
I den romerske ret (Inst. de rer. div. 2, 1) er retten til brug
af stranden til fiskeri udtrykkelig udtalt. Det heder, at efter
naturretten er fælles for alle: luft, vand og hav, og derfor havets
strand. Ingen maa altsaa forhindres i at gaa paa havets strand,
og havets strand gaar did op, hvor høieste vintervandstand naar.
Den offentlige brug af havets strand omfattes ogsaa af folkeretten
som brugen af havet selv, og derfor staar det enhver frit for
der at bygge en hytte, hvor han kan opholde sig, ligesom at tørre
garn og trække dem op af havet. Men eiendomsretten til stranden
kan ikke ansees som tilhørende nogen, men maa være underkastet
samme ret som havet, og det som ligger under havet, fjeld
eller sand.
Der hvor fisket i havet er frit, synes det nødvendigt, at der
er fri brug af stranden, men nogen almindelig bestemmelse derom
er der- ikke i vor lovgivning. Med rette bemærker Schweigaard,
at skulde man opfatte eiendomsretten aldeles strengt, saa blev
den hele kyst ubrugbar til at fæste garn i, tørre fisk paa o.s.v.
Fiskernes ret har ikke strakt sig saa langt, at de har havt
adgang til værene uden vederlag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
