- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Første del (1911) /
751

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FISKERIER.

7(13

opsidderne indtage nogen fremmed i sit hus, udenfor et
natte-herberge og i nødstilfælde.

Det hjalp ikke synderligt, at deslige bestemmelser erklæredes
ulovlige; thi bortfæstedes grundstykkerne paa det vilkaar, at
fæsterne maatte fravige dem efter opsigelse, kunde grundeierne
gjøre disse saa afhængige, at de ikke dristede sig til at undlade
at opfylde grundeiernes vilje.

Fordringen om forkjøbsret for væreiere kjendes første gang
i en bygselseddel fra gaarden Hopen.

Første kjendte fæsteseddel, der forlangte, at ingen fisker
skulde komme til været uden eiernes tilladelse, var fra Ona i
Romsdalen i 1783 og 1787.

Sognepræst Bull skriver i 1822, at han var præst til Grip
i de mange uheldige aar, da havets ødelæggelser, mislykkede
fiskerier, krig og dyrtid bragte opsidderne i nød og armod, saa
at nogle flyttede derfra paa landet, flere til Bremsnes kirkegaard,
medens de øvrige faa forblev paa stedet; alle havde faaet
kornvarer hos fiskeværets eiere, handelshuset Isaach & Thomas Moses,
og følgen blev denne, at disse blev eiere af de flestes huse
derude formedelst mangel af betaling for det forstrakte korn og flere
aars tilbagestaaende grundleie, som ellers aarligen var ubetydelig,
men de flk dog ikke nær deres tilkommende; husene forfaldt
mere og mere, da de blev staaende øde uden reparation.

Der havde været voldsomme oversvømmelser i aarene 1797
og i 1804.

Handelshuset Isaach <£• Thomas Moses som eiere af Grip
fiskevær udfærdigede under 18de april 1822 en bekjendtgjøres,
som de lod kundgjøre, at fiskerne for eftertiden ikke tilstedes
adgang til husly, optræk, grund eller nogensomhelst andre
bekvemmeligheder, medmindre de forpligtede sig til at levere
handelshuset fisken og rognen til en pris, som handelshuset selv ved
fiskets begyndelse bestemte.

Væreierne mente sig berettiget til at negte de fiskere husly
og nøsterura, som ikke var villige til at levere hele sin fangst til
en med handelskonjunkturerne passende pris, ligesaa berettiget
til at afvise fra deres fiskevær enhver, som efter at have betinget
sig husrum handlede mod den af eieren fastsatte bestemmelse;
i et saadant tilfælde mente de at have ret til at afholde en
ud-kast.elsesforretning.

Eier af hus og grund ansaa sig berettiget til, om han fandt
for godt, at sløife fiskeværet, hvor vigtigt det end var for staten
og fiskerne.

Fiskere fra Kvernes, der fiskede paa Grip, oplyser i 1833:
Hvis de ikke solgte fisken paa Grip, fik de ikke herberge der i
vaarfisketiden. Men nu stod den største del af fiskerne i gjæld

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-1/0773.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free