Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
ROMSDALS AMI
og forbindelse med andre kjøbmænd end væreieren. Denne sidste
vilde ikke hjælpe dem med udrustningen, og de maatte henvende
sig til andre kjøbmænd, som hjalp dem, og til hvem de derfor
vilde sælge fisken.
Ikke hele fiskerbefolkningen paa Nordmør og Romsdalen var
underkastet tvang, men det var i regelen de bedste steder, som
kjobmændene eiede. En hel del steder var fiskerne ikke
underkastet nogen indskrænkning i sin raadighed over fangsten, og de
steder kaldtes frie steder.
I 1889 angaves antallet af frie steder og fiskevær med
vær-tvang saaledes:
Frie steder. Fiskevær med værtvang.
Antal. Fiskere. Antal. Fiskere.
Romsdal fogderi..... 99 1 148 7 810
Nordmør fogderi:
I det daværende Kvernes herred 9 188 8 1414
Kristiansunds by .... — 250 3 174
Edø herred...... 6 248 10 2 393
37 1 834 28 4791
Nogen kontraktmæssig forpligtelse til at ro fisket fra et
bestemt sted horte til sjeldenhederne; derimod hændte det, at de
gjældbundne fiskere ansaa sig forpligtede til at ro fisket fra det
vær, som tilhørte deres kreditor.
De fiskere, der ikke underkastede sig væreiernes krav, søgte
man at holde borte fra værene dels ved at negte dem logis, dels
ved at formaa dem, som havde husrum at afse, til at modtage
saa mange som muligt af de folk, som væreieren kunde faa nytte
af, det vil sige af saadanne folk, som forpligtede sig til at sælge
fisken til væreieren. Kun saadanne folk tillodes det
væropsid-derne at optage, og flere steder var det ikke tilladt fiskerne selv
at virke fisken; den skulde sælges raa.
Væropsidderne maatte betale en grundleie for at have sit hus
staaende paa væreierens tomt. De opsiddere, som ikke selv havde
huse, betalte afgift, men undertiden betaltes ingen afgift, idet
leien ansaaes betalt ved salgspligten og med renhold og
opvartning af de fremmede fiskere.
De tilreisende fiskere betalte lidet eller intet, og afgiften for
husleie var ringe. Herligheden for væreieren var den, at han
fik kjøbe fiskerens fangst paa fordelagtige vilkaar. Den
almindelige regel var, at alle tilreisende fiskere maatte sælge hele sin
fangst til væreieren.
Om priserne heder det i fæstesedlerne, at fisken eller varerne
leveres mod «gangbar pris» eller mod «almindelig pris» eller
«markedspris», ofte tilføiedes «uden hensyn til enkelte kjøberes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
