Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER.
i O t
skjellig efter den fisk, som man vil fange; det bestaar af line,
lod og fortom med angel. Linen har forskjellig tykkelse og
længde, og loddet forskjellig tyngde efter dybden og den sort fisk,
man vil fange. Nogle steder bruges en fortom med krog, paa
andre to. Loddet og angel er forskjellig, og navnene er
forskjellige: snøre, haandsnøre, juksagnsnøre, dybsagnsnore,
pilk-snøre.
Haandsnoret bruges fra baad eller fartøi, naar de ligger stille
eller med svag drift. Fortommen er forsynet med krog med agn
eller med bly- eller tinpilk. Agnet rykkes ofte op og ned for at
holde det i bevægelse, især paa dybt vand, og under de store
torskefiskerier.
Dybsagnet var paa Strøms tid et tykt og omtrent 100 favne
langt fiskesnøre med blysten eller blylod, undertiden og en
grøt-sten eller sandsten, tilligemed et udstaaende og meget stivt
taug, hvortil angelen fæstedes ved et stykke forsyn, saa den hang
frit og ikke viklede sig om snoren eller blyloddet. Den øverste
del af angelen og et stykke af den fine snor, hvorpaa den hang,
belagdes rundt om med messingtraad alene, eller med ørnefjære
og der uden om messingtraad; dette var nødvendigt, naar der
fiskedes store fiske, som kveiter, langer og store haafiske, som
let kunde bide snoren af. Snøret lod fiskeren gaa til bunds, trak
det saa 1 eller 2 favne op fra bunden igjen, saa angelen hang
fri for alle slags sjøvækster.
Før liner og torskegarn kom i brug, fiskedes vaartorsk med
snor og angel hele dagen igjennem; men torsken bed ikke altid
villig paa krogen om dagen. Man fangede den, skriver Strøm,
med angel om natten, idet man bandt angler sammen til et
blylod saaledes, at de vendte spidserne udad, fæstede dem paa en
snor og heftede til snoren, ovenfor anglerne, enten en fersk sild
eller saakaldt tinsild, et stykke tin af form som en sild. Med
dette redskab (rykker, der bestod af store kveiteangler med et stykke
bly paa læggen) rykkedes idelig op, og anglene gik ind i torsken,
naar den nærmede sig maddingen. Denne maade at fiske paa
kaldtes at kroge (krøkja). Fangsten lykkedes sjelden, og torsken
blev ofte saaret, til ingen nytte for fiskeren. Mange fiskere satte
helbred til ved at sidde ude hele nætter.
Da torskegarn kom i brug, blev det her omtalte redskab
mindre almindeligt.
Linen var paa Strøms tid ofte nogle 100 indtil 1 000 favne
lang og bestod af 3 dele. Den mellemste del var besat med
angler, som hang paa korte snore 3 eller flere favne fra hinanden,
og sattes ud saaledes, at den med alle anglerne kom til at ligge
tæt ved bunden, til hvilken den fæstedes med en sten i begge
ender. Denne del var den egentlige line; thi de 2 andre dele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
