Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7(54
ROMSDALS AMT.
gik fra linens ender op til overfladen, hvor et dobbel eller en
bøie viste, hvor linen skulde findes. Ved disse tauge trak
man linen op, naar den havde staaet en halv eller hel dag,
eller en nat. Man tog et med eller mærke i de nærmeste
fjelde for at finde linen igjen, især hvis bøien skulde komme
under vand.
Naar linen trækkes, kan man ofte se langt ned i dybet en
rad af mange slags fiske, undertiden en fisk paa hver angel,
hænge paa linen og nærme sig fiskebaaden.
Til hjælp ved trækningen havde man en saakaldt træhest
eller træblok forsynet med et lidet cylindrisk hjul, hvorpaa
linen hviler, medens den blev trukket op. Naar store fiske fan
gedes, var det vanskeligt at hale dem ind i baaden, og derfor
brugte man klep, det er en jernkrog fæstet til et træskaft,
hvormed man hugger i fisken og trækker den ind i baaden.
Til agn brugtes fornemmelig fersk sild, som er det bedste
agn til alslags fisk; videre kraakeskjæl og torskeskjæl eller saakaldte
garnater, o: smaa krabber, som først knustes og siden bandtes
paa angelen med en uldtraad. Undertiden brugte man og
fiskerogn, som bandtes paa angelen paa samme maade. Om foraaret,
i stor fjære, især i gjøfjære eller i marts maaned, spadedes i
sanden fjæremak eller sandmak, som er en god madding for torsk
og flyndre. Naar andet manglede, brugtes beite eller en smal
strimmel, skaaren ud af bugen paa fersk fisk.
Linefisket efter skrei dreves i Strøms tid og senere fra aabne
baade.
Torskegarn var paa Strøms tid blevet det almindeligste og
vigtigste garn. Det bandtes af seilgarnstraad, med masker af 4
eller 4Vs tverfingers størrelse i kvadrat; 15 saadanne masker var
garnets hele bredde, længden var 20 favne. Oventil og nedentil
blev garnet trukket paa smale snore, den øverste belagdes med
kavler, 3 kvart lange og omtrent et par tverfiugre brede
træstykker, af let flydende seljetræ; de bandtes kun 1 alen fra
hinanden og tjente til at holde garnets øverste kant oppe fra bunden;
den nederste snor havde smaa baandlokker med smaa stene,
sækkestene, som tjente til at sænke garnet og at holde det fast
til bunden. Der brugtes sædvanlig 24 stykker garn paa en gang,
først knyttedes de sammen og lagdes i orden i bagskotten af
baaden; dette kaldtes en garnsætning.
Man var ikke ret lang tid for 17(i0 begyndt at bruge
saakaldte dobbelte garn, torskegarn af dobbelt længde, men med 18
til 20 masker i bredde og med større kavler.
Baaden var en fjøringfar. Torskegarnene sattes især paa
hovedgrunden paa nordsiden af det store dyb Breisund, men ofte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
