Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKEKIER.
759
brugtes de nær landet og paa fjordene, især i den trange fjord,
kaldet Borgenfjord i fortsættelsen af Breisund.
Fiskerne paa et fjoringfar var altid H i tallet. Fiskebaaden
gjordes istand med en garnsætning; de forsynede sig med
sjø-klæder og en dags kost og reiste de 2 eller 3 mil ud i havet.
Naar de rette fiskepladser var naaet, hvilket man vidste af medene,
roede nogle i den retning, hvori garnene skulde sættes, to andre
kastede garnet ud i havet. Det første, som kastedes ud, var en
krake eller en stor sten mellem et krum vokset eller kløftet stykke
træ og et andet tvertræ; de to udstaaende grene fæstede sig
i bunden og holdt ikke alene tauget med dobbel fast, men og
den første ende af garnsætningen, som var heftet til tauget.
Garnene kastedes ud af de to fiskere saaledes, at kavlerne kom
først i sjøen og sækkestene bak efter, og naar alle 24 garn var
kastede ud, føies endnu en krake til med et taug og et dobbel,
som viste hvor garnene skulde findes igjen. Dobbelet eller bøieu,
som flyder, havde sædvanlig et bomærke, hvoraf hver gaard
havde sit eget, og desuden eiermandens navn ; der toges altid
med eller mærker paa land, for at finde garnene igjen.
Garnene stod natten over; om morgenen reiste fiskerne ud
for at trække dem ; først dobbelet med tauget, dernæst alle
garnene, det ene efter det andet. Der andøvedes for at holde
baaden i den rette linje. Nogle tog fisken ud af garnet og kastede
den i rummene i baaden. Jo mere fisk der er, desto lettere er det
at trække, thi den sprængte fisk flyder op og hjælper til at løfte
garnene; det er og lettere at trække garn op paa havet end paa
fjordene, fordi havsjøen støder garnene op, til lettelse for den,
som haler dem ind. Saa ofte baaden gaar ned i bølgedalen,
hales ind, og naar den er oveupaa bølgetoppen, fires noget ud
igjen, forat garnene ikke skal slides af; staar garnene fast i
bunden og maa slides eller skjæres af, saa ror man hen til det
andet dobbel og trækker den øvrige del af garnsætningen paa
den kant, saa at intet tabes. For at kanten af baaden ikke
skulde slides ved trækningen, brugte man en saakaldt sute, det vil
sige, et stykke træ, som er indskaaret saa, at det passer til kanten
af baaden, hvorpaa det sættes; oventil var det udhulet i form af
en halvmaane, hvorpaa garnene lagdes, medens de blev trukne.
Naar garnene var trukne, lagdes de i bagskotten igjen.
Naar garnene er i orden og igjen satte, reiser man hjem og
fortsætter saaledes hver dag, saalænge fisket varer, og veiret
tillader at fiske.
Brugen af liner ligesom torskegarn vakte modstand hos
befolkningen, og først efter lang kamp blev de frit tilladt brugt,
som de nu er.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
