Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKEHIER.
781
var svenskernes arbeidsfelt. De drev i mai, juni og juli. Fra
slutten af 70-aarene trak de sig længer og længer nord. Per-’
johansneset var den nordligste svenske fiskeplads. Fisket dreves
paa Storeggen med liggere for varp og med de store
svenske-baade, som satte og trak linen og saa seilede sig op til fartoiet
igjen. Paa denne del af Storeggen er der meget bråt. Derved
lærte man efterhaanden at fiske dybere.
Söndenfor Sørmandsneset er der mindre bråt, her maa
man derfor flytte mere rundt omkring for at finde passende
bratting eller god fiskebund, dertil egnede ikke liggerne sig saa
godt, man maa have beseilere eller maskinkraft. Denne del af
eggen blev derfor senere bekjendt og drevet; et stort fremskridt
i kjendskabet til bankerne var det, da dampskibet «Aktiv» i 1884
begyndte at drive paa Storeggen, og at udstrække sine fiskeforsøg
til de sydvestlige dele af bankerne. Paa fiskepladsene henimod
Aktivneset drev man før kun i dybder fra 90—130 favne, hvor
man fik mængder af kveite af 20—30 kg.s størrelse. Da man
imidlertid ogsaa her fiskede længere ud, paa 250 favne, fik man
mængder af stor kveite, og fiskeri begyndte paa dybder fra 150
til over 300 favne.
Efterhaanden udviklede bankfisket sig til at omfatte et
sommerfiske (mai—august), mest paa de store brattinger efter
lange og brosme som hovedfangst og med en del torsk, kveite
og blaalange ved siden af, og et høstfiske (september og november),
under hvilket kveitefisket kom til at blive vigtigere.
Det er særlig efter 1885, da «Aktiv»s kveiteturer om høsten
paa Aktivneset bragte kveitefisket op, at ferskfisken begynder
at spille en rolle i bankfiskeriet, tidligere var den saltede lange
vigtigst for bankfisket.
Disse forsøg gav stødet til en helt ny udførsel af ferskfisk.
Tidligere var det kun laks, som udførtes fersk. Kveiten som
bankfiskerne fangede, blev før saltet, tørret eller brugt til agn
som i Strøms tid. I 70-aarene gjordes de første forsøg paa
udførsel af kveite. Kveiten blev hentet ind fra fartøierne med
dampskibe og sendt til England. Det første forsøg gav tab.
I 1883 gjordes i Aalesund et nyt forsøg paa at sende fersk
fisk (flyndre, hyse) til England, men først fra 1885 flk udførselen
af kveite betydning. I 1902 førtes der til Kristiansund ca.
30 000 kg. kveite og til Aalesund ca. 2 400 000 kg. kveite.
Langen, som før blev tilvirket som klipfisk, blev tilvirket for
det skotske marked, vasket, saltet og presset.
Fiskeriet paa bankerne foregik først paa den maade, at
seil-fartøier som dampskibe trak sine liner fra de store og tunge
svenske storbaade; de var rummelige, sjødygtige og kunde seiles
op til fartøiet. Men det viste sig at være bedre under bankfisket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
