Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7(780
ROMSDALS AMT.
havde i det hele vanskeligheder at kjæmpe med. Endel af de
først byggede skoiter blev solgt eller benyttede i anden fart. Det
hed, at nordmændene ikke kunde konkurrere med de svenske
(iskere, og at fiskefartøjerne helt eller delvis maatte bemandes med
svenske fiskere.
Fra først af havde man kun anvendelse for skøiterne under
bankfisket i sommermaanederne, og dette hemmede delvis
udviklingen. I 1866 begyndte man at anvende fartøier med dæk
under skreifisket om vaaren, saa de kom i brug gjennem en
større del af aaret. I 1868 var der 30 fartøier paa skreifiske,
heraf ogsaa flere svenske.
Flaaden blev dog staaende omtrent paa samme trin indtil
begyndelsen af 1880-aarene.
I 1882 var der 100 norske, 45 svenske og 2 færøiske
dæks-fartoier paa skreifisket. I 1885 dreves skreifisket af 116
dæks-fartøier med seil, 3 dampskibe og 1 280 aabne baade, tilsammen
bemandet med 7 600 mand. Samtidig dreves bankfisket af 20
norske kuttere.
Man lagde sig til dæksfartøier af enhver størrelse, op til
60—70 ton, for at drive torskefiske om vinteren, storegfiske om
sommeren og makrelfisket om høsten udenfor Haugesund og paa
de kanter.
Dels i Søndhordland og dels i Steinvaagen byggedes flere
store kuttere og to skonnerter.
De fleste af disse og andre bankt’artøier byggedes i slutten
af 70- og udover 80- og 90-aarene. I slutningen af 90-aarene
begyndte fiskedampskibe at afløse seilfartøierne paa alle felter, i
førstningen kun enkeltvis, men efter hvert i større antal.
Allerede i slutten af 60 aarene byggedes et temmelig stort
ttskedainpskib i Bergen, som gjorde nogle mislykkede forsøg paa
eggen; og noget over 10 aar senere forsøgtes med et leiet
dampskib, men disse forsøg lykkedes ikke videre.
I 1884 udrustedes et lidet nyt dampskib, «Aktiv», ca. 50 fod
langt, 13 fod bredt og 8 fod dj’bt, som fiskedampskib, og i 1885
begyndte det sine fangstture, forst paa torskefiske om vinteren,
og senere paa Storeggen og bankerne vestover, hvor det lykkedes
at finde en udmærket kveitebanke, senere aflagt paa
opmaalings-karterne under navnet Aktiveggen.
Da svenskerne begyndte sit linefiske paa Storeggen med
kuttere og bankskøiter, drev de kun paa fiskepladsene
Sørmands-neset og Brateggen paa dybder af omkring 90 favne; dette var
ofringernes gamle fiskepladser. Da flaaden voksede, udvidedes
fangstfeltet og kjendskabet til Storeggen, hvor der efterhaanden
blev drevet paa alle de nu kjendte fiskepladser. Det var særlig
den bratteste del af eggen fra Sørmandsneset til Haalaa. som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
