Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER.
791
Er fangsten liden, tages silden af garnene (aftines under
trækningen), og disse gjøres istand for at sættes paanj-, Fangsten
saltes i tønder, og fartøiet bliver liggende paa sjøen indtil
aftenen. Er der større fangst, bliver garnene med silden i
trukket ind i en haug paa dækket, og der stimes straks tillands,
medens garnene underveis bliver aftinet silden. Kun i kuling
med rigtig stor fangst bliver lasterummet taget i brug ved at
garnene med silden i bliver skudt ned i dette.
Seilfartøierne er fra 10—20 ton med 5—7 mands besætning.
De har alle dæk og er de samme, som benyttes til linefisket.
De bruger 25—35 garn i lænken af samme størrelse og slags
som damperne.
Kabelen hives ind med haandwinch; dog findes der enkelte
storre fartøier med dampspil og ikke saa faa motorskøiter, der
benytter sit motorindhivningsspil. Ogsaa en stor del af
seilfartøierne bruger patentgarnrul og benytter ofte kun sit storrum
i rusket veir og naar der er stor fangst. I lighed med
damperne ligger disse, naar veiret er godt, ude flere dage ad gangen,
hvis fangsten er mager.
.Silden optræder undertiden i «aate», det vil sige i tæt masse
i vandskorpen, hvor hval eller fisk ofte holder den samlet.
Naar silden optræder paa denne maade udenfor
Romsdals-kysten, fisker man om natten med fuld garnlænke og om dagen
seiles rundt for at søge efter «aater». Damperne har da en lænke
aategarn af tykke hampegarn, 12 favne lange. Naar aate træffes,
sættes ud 5—10 garn. Fartøiet vender rundt og sætter paa
samme maade nogle lænker til, senere maa man finde sine garn
igjen og trække dem op, alt eftersom de findes, da der oftest
samles en masse fartøier i hver aate, ofte op til 70, som alle
soger at sætte en eller flere saadanne smaalænker ind i aaten.
Paa nogle faa garn kan der faaes en saadan mængde sild, at
fartøierne er nogenlunde lastede, optil 10—15 tdr. paa hvert garn.
Seilfartøierne seiler sine garn ud.
Aatefisket er meget spændende; der gjælder det at være
uforfærdet, snarraadig og koldblodig, da alle kappes om at faa
sine garn ind i aaten, saasnart der er mindste anledning dertil.
Under sildens indsig mod kysten har det vistnok til alle
tider været spørgsmaal om, paa hvilket strøg paa kysten de
største stim vikle indfinde sig. Storsilder, stod i store mængder
paa Stadhavet, paa Svinøhavet og i de indre farvande paa Søndmør
i 1896 og 1897. I 1898 kom den i store mængder ind gjennem
Fugleleden over Hustadviken og gjennem andre render i
skjærgaarden og ind i Nordmørs ytre fjorddistrikter. Samtidig blev
forekomsten paa Søndmors-havet tyndere og mere spredt. I de
følgende aar gik storsilden tyndt paa Søndmors-havet, medens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
