Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7(790
ROMSDALS AMT.
paa flere steder næsten udelukkende med drivgarn, saaledes i
Romsdals amt paa strækningen Stad—Smolen.
I 1896 kom der igang drivgarnsfiske, idet tre fiskere flk
statsbidrag, og resultatet var udmærket. Skjønt priserne kun var 4 ä 5 kr.
maalet, blev der om hosten fisket for 400 000 kr., og aaret efter
200000 maal ä 10 kr. til en værdi af ca. 2 mill. kr. Det blev
nu muligt at anvende fartøierne det hele aar igjennem, om vaaren
til skreifiske, om sommeren til bankfiske og om høst og vinter
til kveite- og sildefiske.
Det vigtigste drivgarnsfiske efter sild er nu storsildfisket
paa Romsdalsbankerne. Dette foregaar næsten udelukkende over
dybrender i banken eller paa kanten af disse render. Kun
undtagelsesvis fiskes der over grundere partier af bankerne. Det er
da særlig de sammenhængende render fra vest om Stadlandet og
Svinøen til og med Breisunddybet, Storholmsdybet, det
rende-formige dyb mod Bud eller Ona og dybrenden mellem
Bratværs-bruna og Smolen ind mod Titran, som er de væsentligste felter
for drivgarnsfiske. Men ogsaa ude paa kanten af Storeggen har
leilighedsvis været gjort gode fangster, og ligesaa længere
sydvest om Bremanger, Kinn og Buelandet.
Siden de første forsøg i 1896 har der i tiden fra oktober
ofte helt til marts været drevet efter sild her, og det har i
høi grad fremmet fisket med kostbarere farkoster og
redskabs-udstyr.
Kystfisket med drivgarn efter sild er nu vigtigt. Det foregaar
mest om hosten og vinteren i den mørkeste aarstid.
I Romsdals amt fra Stad til Hitteren foregaar fisket efter
storsild, og her er store flaader af drivgarnsfartoier samlet. En
stor del flytter fra sted til sted, eftersom silden optræder. Der
fiskes med dampere og seilfartøier fra Vs—5 mil af laud med
garnene som oftest nedsænket 10—20 favne dybt.
Damperne er de samine, som benyttes til linefiske. De har
12—13 mands besætning, bruger 40—50 garn af bomuld, 12
favne lange. Garnet trækkes ind ved hjælp af en rul, der virker
som en slags haandwinch.
Dette kystdrivgarnsfiske foregaar, som berørt, mest i den
mørkeste aarstid udenfor en strøm- og veirhaard kyst, ofte meget
nær land. Silden staar oftest dybt og i dotter, hvorved der
ofte bliver meget stor eller ganske liden fangst; kun en
forholdsvis kort garnlænke af korte og grunde garn kan benyttes,
og silden tines som regel ikke af under trækningen.
Bliver det uveir om natten uuder drivningen, som saa ofte
hænder, maa garnene ind, thi det er som regel ikke muligt
at ligge over en storm for garnlænken, selv om redskaberne
taalte det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
