Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7(800
ROMSDALS AMT.
I sildefisket ved Island deltog i 1907 fra hele Norge
omkring 70 dampfartøier mod 55 i 1906, men antallet af de andre
slags fiskefartøier kan ikke opgives med nogen nøiagtighed.
Udbyttet af torskefisket ved Island anslaaes til ca. 250 000 kr. for
de norske deltageres vedkommende.
Nordmændene driver ogsaa haandsnørefiske ved kysterne af
Island i forbindelse med line- og sildefiske.
I sildefisket under Island deltager dampskibe, motorfartoier
og seilfartøier. De reiser afsted fra slutningen af april til
slutningen af august, og kommer hjem i oktober. En hel del af
disse fartøier fisker ogsaa torsk, lange og brosme, hvortil kommer,
at en del af de fartøier, som driver sommerfiske paa bankerne
udenfor Søndmør, foretager enkelte ture paa 8 dage efter lange,
torsk og kveite til Færøerne og Shetland.
Udbyttet af sildefisket paa Island var for fiskerne fra
Roms-dals amt i 1908 34 351 hl. til en værdi af 166 455 kr. og i 1909
32 400 hl. til en værdi af 263 200 kr.; den sild, som udføres
direkte fra Island, er her ikke regnet med.
Udbyttet af islandssildfisket angives for hele riget saaledes:
Den hele fangstmængde. Værdiudbytte. [-Gjennemsnits-pris-] {+Gjennemsnits- pris+} pr. hl.
Hl. Kr. Kr.
58 000 575 000 9.01
1904 ............. 92 800 650 000 7.00
127 600 1 250 000 9.80
1906 ............. 180 960 1 037 000 0.73
1907 ............. 240 000 1 200 000 5.00
1908 ............. 140 270 903 000 6.4»
127 956 759 935 5.94
Sildens tilvirkning. Den meste sild virkes til spegesild
ved saltning, saaledes i Norge, Skotlaud og Holland. I hvert af
disse lande benyttes en egen tilvirkningsmaade, og de har
efterhaanden faaet sine egne kunder og forbrugsmarkeder.
Der er ingen slags spegesild, som af alle og i
hvilketsom-helst land findes at være den bedste. Sild af en vis smag, form,
størrelse eller modenhed bliver i visse lande, dels i visse landsdele,
foretrukket fremfor anden slags sild. Det gjælder at træffe den
tilvirkningsmaade, som hver af de foiskjellige kundekredse
foretrækker.
Den bedste norske spegesild virkes af den isterfyldte
sommersild, fedsilden. Den kan i husholdningen bruges i alle størrelser,
naar den er fed og fyldig. Til handelsvare bruges kun sild af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
