Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKKRIEH.
803
Godt behandlet, fin, isterfyldt spegesild udmærker sig ved sin
salt-friske, rene, fyldige velsmag. Den skotske og hollandske
spegesild smager mindre saltfrisk, men mere af «fyidigs fedme,
om den end af naturen ikke har været federe.
Silden er ikke godt i spege før den «slipper» benet, har tabt
al raasmag og faaet lost skind. Om sommeren er fedsilden i
spege efter en uge eller to; i kjøligt veir tager det en maaned
eller mere. Med magrere sild tager det længere tid. Modningen
kan forsinkes i maanedsvis ved at silden holdes i iskjælder eller
frysebod, men paaskyndes ved at den udsættes for moderat jevn
varme, f. eks. i et kjøkken. Silden maa stadig staa i lage eller
jevnlig faa lage over sig, f. eks. ved at tønden rulles om, eller
det tillukkede kar endevendes. Mangler der lage, maa ny fyldes
paa; velbehandlet spegesild holder sig 1 ä 2 aar; senere faar
den en intens salt smag som hollandsk ansjos.
De større sorter sild, storsild og vaarsild, virkes til
handelsvare som ovenfor anført om sommersilden, dels lidt anderledes.
Da de ikke indeholder skadelig aate. behøver man ikke at gane
dem fuldstændig, men for enkelte forbrugsmarkeder bliver de
skotsk-behandlet, medens man for andre markeder og til
røgeribrug hverken kverker eller ganer dem, men salter dem hele. de
rundsaltes.
De mindre sorter sild bliver dels rundsaltet til husbrug, dels
virket til «skjæresild for udenlandske markeder. Skjæresild
virkes af smaasild, som er kommet godt i spege, saaledes:
Hovedet afkappes, en del af bugen bortskjæres ved et rent snit,
indmaden udtages, hvorefter silden nedlægges (med ubefydeligt
salt) i pent formede flør i tønden og paafyldes med frisk
blod-lage; 125 kg. netto i en tønde. Denne vare. som gaar under
navn af «skjæresild», «skaaret sild», «kapsild» o.s.v., bliver i
udlandet dels marineret, dels krydderbehandlet til «russiske
sardiner», eller nedlægges i forskjellige slags saucer o.s.v.
Laksefisket. Laks saltedes og solgtes aarlig i Strøms tid,
ikke i betydelig mængde, men med god fordel, da laksen sædvanlig
naaede en høi pris.
Laksen fangedes med garn og med not.
Laksegarn blev efter Strøm først opfundet i Trondhjems
stift, og kom i brug for ikke ret lang tid siden eller ikke længe
før 1760. De var omtrent 40 favne lange, 4 eller 5 favne brede,
og sattes ud om sommeren langs og nær ved strandbredderne.
Først blev den ene ende af garnet gjort fast i land og en
tredjedel sat ud i ret linje fra landet; dernæst bøiedes den
øvrige del af garnet i to eller flere bugter henimod land igjen,
dog saaledes, at der blev en aabning imellem landet og den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
