- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Første del (1911) /
806

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

7(806

ROMSDALS AMT.

som gav 216 kg. pr. verp, medens 392 kilenøter kun gav 62 kg.
laks pr. not.

Kilenøterne fortrængte som nævnt lakseverpene, fordi disse
sidste trængte stadigt tilsyn. I 1876 var der 69 lakseverp i amtet, i
1895 16, og senere er deres antal ikke angivet, om der tindes noget.

Den allerstørste mængde laks fanges nu i amtet i kilenøter,
og de er saa mange, at udbyttet af den enkelte not aftager.

Der foreligger ikke særskilte opgaver over den mængde laks,
som fiskes i sjøen med de forskjellige redskaber, men udbyttet
af laksefisket i sjøen har i det hele ikke været stigende som
tabellen (pag. 688) viser.

Naar der i 1906 var 1121 kilenøter og værdiudbyttet af alt
laksefiske i amtet var 88 229 kr., saa har det gjennemsnitlige
bruttoudbytte pr. laksenot neppe været 79 kr.

Udbyttet af fangsten i elven har i det hele været aftagende.

Der synes efter dette at være for mange kilenøter, og det
fiske, som drives, synes at formindske bestanden. Hvad der
fiskes af torsk og sild, er vistnok forsvindende mod de masser
af disse fiske, der holder til i havet, men det er neppe tilfælde
med laksen.

Fjord- og skjærgaardfiske og hjemmefiske drives med
forskjellige redskaber efter mange slags fisk, torsk, sei, hyse,
lange, uer, brosme, kveite, flyndre. De ældre redskaber, der
endnu er i brug, omtales af Strøm.

Troe (troda) er en fiskestang forsynet med en fin snor, et lidet
stykke bly med en messingstreng og en liden angel, i enden af
messingtraaden. Med saadan stang fanger fiskeren alle slags
smaa fiske, idet han staar paa stranden ; undertiden sidder han
bag i en baad med ansigtet mod forstavnen og med en stang i
hver haand og skyder dem frem og tilbage i sjøen, medens en
anden ror sagte frem. Denne maade kaldes paa Søndmør at
potte (pota), og den bruges nær ved landet i stille veir, naar det
regner lidt. Paa nogle steder, især i Søndre Søndmør, bruges
at flye (flya). Baaden ligger for taug, og man kaster rundt
baaden madding, enten knuste skjæl eller bedre fiskerogn; de
smaa fiske samles og fiskes da med stang. Stangen er et af de
almindeligste og enfoldigste fiskeredskaber, siger Strøm, og bruges
kun til smaa fisk nær landet, hvad der og er tilfælde med det
efterfølgende fiskeredskab.

Kastenot kastes ud i sjøen i en hast og trækkes straks iland
igjen. Den er næsten som en sildenot, kun meget mindre. Den
sættes ud paa jevn sjøbund nær ved strandbredden, især ved
elvemundene, hvor man om høsten fanger ørret, flyndre, smaa
torsk og sei, og andre smaa fiske nær ved land. Før fangede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-1/0828.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free