- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Første del (1911) /
807

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

llSKEKIEK.

807

man med kastenot høstsild og sei i morke høstnætter, da man
tændte ild op paa stranden for at se, men i Strøms tid brugtes
dette fiske ikke mere.

Dorgen er en lang og fin snor med en angel, som fæstes til
snoren ved messingtraad, hvorhos der hænger et lidet stykke bly.
Fiskeren lader snoren løbe ud i sjøen og holder den om
pegefingeren, medens han ror; den fores følgelig ved hvert aaredrag
frem og tilbage, indtil en fisk rykker, da holder han straks op
at ro og haler snoren ind.

Va (vad) er et fiskesnøre med to angler, som ved fin forsyn
er fæstede til snøret, men ved hjælp af en træpind staar de
1 spand vidt udspilede fra hinanden. Dette redskab blev brugt
til fiske paa maadeligt dyb, især til hyser, hvorfor det og kaldes
hyseva.

Glip bestaar af et stort karbaand; om dette bindes et
stykke not saaledes, at det hænger som en vid og aaben sæk;
i bunden lægges sild eller andet agn samt en eller flere smaa
stene for at sænke glipen; det bruges kun nær ved bredden,
især sjøbrygger, og sænkes 2 til 3 alen dybt; saasnart
smaa-fiskene har samlet sig ved maddingen, trækkes den op ved
hjælp af et taug, som med 4 grene hænger fast til karbaandet.
Glipen ligner sækkenot, men bruges kun nær ved land for at
fange smaafisk som mort, pale og smaatorsk, og de først nævnte
fiske stikker efter seiens natur til bunds, medens torsk og andre
slags smaafisk helst løber ud til alle sider og gaar fri, hvis glipen
ikke trækkes hurtig op.

De mindste liner eller flyndreliner bestod af en maadelig
tyk snor med smaa angler; de brugtes kun til smaafisk, især de
bekjendte søndmørsfiyndrer, som derfor kaldtes linefiyndrer. I
slutningen af vaarfiskeriet, naar man har holdt op at fiske med
torskegarn, fiskes skreien ogsaa med disse liner; og saadan
linefisk var bedre end den, som samtidig fiskedes med dybsagn.

De store liner for dybet bestod af tykkere snor med større
angler fæstede længer fra hverandre og brugtes i de dybe fjorde,
paa 3 til 400 favne vand til at fange kveite, lange og stor fisk.
De havde en længde af 900 til 1 000 favne, hvoraf de 6 til 800
favne tjente som reb for bøien.

Staurvad brugtes ligeledes i de dybe fjorde, især til
kveite-fangst; men var endnu tykkere med større, 10 favne fra
hinanden hængende angler.

Flyndregarn, der sattes paa sandgruud nær land, var i Strøms
tid dels bundne paa Søndmør, dels kjøbte i Bergen eller Flensborg.

Troldgarnet er et nyere redskab, 15 favne langt og en favn
liøit og sættes paa bunden paa forholdsvis grundt vand. Det
skiller sig fra andre garn derved, at det bestaar af 3 net lagt,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-1/0829.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free