Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7(810
ROMSDALS AMT.
bliver fanget. Noten sættes ikke dybere end paa 10 til 20 favne
vand, og kan trækkes op hurtig, og dette hjælper meget til en
lykkelig fangst.
Torsk fanges med dybsagn og paa line og garn.
Til fangst af torsk er anvendt ruser af flettet staaltraad, der
forankres paa passende dybder og steder. En baad med en eller
to mand kan passe 40—60 ruser.
Fiskeriselskabet i Kristiansund har ladet forsøge provedrift
med torskeruser i Nordmør, efterat «Michael Sars» ved forsøg
med ruser paa forskjellige steder i Romsdals amt havde paavist
stor forekomst af torsk paa grundt vand paa steder, hvor
befolkningen selv paastod, at der ingen fisk fandtes. Torskerusen
har været lidet kjendt paa Vestlandet, medens dette redskab
er almindelig benyttet i Danmark og paa øst- og sydkysten.
Særlig egner dette redskab sig for fangst af levende torsk
paa de steder af k}’sten, hvor fangsten .kan sælges fersk til
byerne.
5 mand fiskede i løbet af ca. 7 uger 10 528 stykker torsk,
som veiede 13 367 kg.
Af anden fisk fangedes i ikke ringe mængde stenbit og
tungeflyndre, men disse fiskesorter var ikke afsætlige i amtet.
Ogsaa fangedes enkelte spætteflyndrer, smaakveite og hummer og
tildels mange rognkjæks og skrubber.
Forsogene foretoges paa dybder af I—4 favne, ogsaa ned
til 12 favne.
Bunden er paa mange stationer meget god for rusefiskeri,
og torsken holdt sig paa grundt vand indtil ud i april, da den
ogsaa kunde faaes paa tangbund. Den inderste og mest beskyttede
del af skjærgaarden var som regel rigest paa torsk indtil april
maaned.
Fangsterne var for alle 5 fiskeres vedkommende
tilfredsstillende, og fiskerne paa den del af kysten gik igang med binding
af ruser, og færdige ruser blev indkjøbt forskjellige steder.
Flyndre fiskedes i Strøms tid paa sandbankerne ved
Nord-øerne; det gav en fisker omtrent en aarlig fordel af et halvt snes
rigsdaler, eller af alle fiskere tilsammen 600 rigsdaler. Udbyttet
i 1908 anslaaes til 13 452 kr. i amtet. Flyndrefisket er ikke helt
uvigtigt.
Fisket har betydning for Haram, Roald og Giske; det er
herfra de tørrede søndmørske flyndrer kom. I den senere tid er
det blevet mere almindelig at eksportere flyndren til Holland
uden at torre den.
Fjæremak eller sandmak ansaaes efter Strøm for det bedste
agn for flyndren. Makkefjæren eller de steder i stranden, hvor
sandmakken spades op, var især paa Giske af den vigtighed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
