Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER.
809
Seifisket foregaar i almindelighed kun som hjemmefiske.
Som fiskeredskaber for fangst af den yngre aarsklasse (mort)
benyttes som i Strøms tid almindeligst glipen, en stor haav, som
sænkes ned og trækkes hurtig op, efterat man ved hjælp af
madding (fly) har samlet den ret over haaven.
Om sommeren fiskes sei nær kysten i sund med sterk strøm
saavelsom paa seiskallerne.
Synkenoten er et meget gammelt redskab til fangst af sei.
Den blev antagelig for første gang i Lofoten benyttet til fangst
af skrei i 1845. 1876 blev enkelte forsøg gjentaget med heldigt
resultat. 1886—87 benyttedes den af flere fiskere, som gjorde
tildels gode fangster.
Synkenoten bruges som berort mest paa seiskallerne, hvor
seien gaar i stim. Synkenoten er firkantet med sider paa
20—25 favne og et taug i hvert hjørne. Der fordres 4 baade
med 2—3 mand i hver. Naar noten sættes, holder en baad fast
i hvert hjørne, og noten sænkes paa en dybde paa 8—12 favne.
Ved strømmen eller ved at ro føres den ind under seistimen, og
naar seien bliver skræmt sætter den ret ned i noten og saa hales
den op, og tilslut bliver fisken sammentrængt midt i noten og
hukes ind med klepper; ofte kan alle 4 baade blive lastet i et
kast, men ofte kommer seien sig bort.
Sækkenot eller synkenot brugtes ogsaa i Strøms tid paa fluer
og høie grunder i havet for at fiske sei om sommeren og høsten.
Den var i bredde som længde omtrent 16 favne. Strøm beskriver
synkenoten saaledes: Den er langt dybere end de sædvanlige
nøter, saa at den kan lignes med en stor, vid og aaben sæk.
Den er bunden med masker af ulige størrelse, de største masker
staar øverst i kanten og de tætteste i bunden. Den har ikke
som de andre nøter kavler og sækkestene paa kanterne ; men den
har paa alle 4 sider kun sækkestene og nogle løse stene i
bunden, naar strømmen er sterk. Til sækkenoten kræves altid
4 baade. Fiskerne tager afsted til en flu i havet, hvor seien
gaar i stim; de kaster noten ved hjælp af de 4 baade, ganske fladt,
saa at den ligger udstrakt paa bunden og af strømmen drives hen
under seien. Naar sækkenoten er sænket, ser man hverken fisk
eller not, men naar man antager, at noten er der, hvor seien
staar, trækkes den lige op efter sine 4 hjørnetaug; ved trækningen
nærmer disse baade sig til hinanden, saa noten sluttes sammen
som en sæk, hvori seien bliver fangen. Det er strømmen, som
uformerket fører noten hen under seien. Allerede Strøm
omtaler, at seien har den egenskab, at den for at undgaa en
fare stikker lige ned til bunds; naar den bliver bange for den
fra havbunden opstigende snækkenot, løber den ikke som andre
fiske til en af siderne, men sætter lige ned i bunden af noten og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
