Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7(812
ROMSDALS AMT.
Forsøg med aaleteiner paa Nordmør blev i 1907 udfort med
en seilskøite, for at give befolkningen anledning til at lære
fiskeriet og forsendelsen og behandlingen af levende aal. Resultaterne
var tilfredsstillende.
Forsøgene dreves fra 16de juli til 10de oktober 1907 med
50 aaleteiner og endel ruser udlaant fra fiskedamperen «Michael
Sars».
Fangsten blev ialt 1 446 kg. aal, der forsendt til Hamburg
udbragte netto 997 kr.
Med fradrag af fragt for fartøiet, reiseudgifter, is, agn og
proviant udgjorde nettolotten for de 2 mand, der drev forsøget,
299 kr.
Befolkningen paa de steder, hvor forsøgene dreves, blev
undervist i teinernes brug samt aalens behandling, og et større antal
fiskere har efter forsøgene anskaffet sig teiner.
Aalens levevis eller naturhistorie er mærkværdig. Medens
laksen søger op i elvene for at gyde, søger aalen fra vandene ud
i havets dyb for at gyde der. Laksen er oprindelig en elvefisk,
medens aalen er oprindelig en dybvandssfik. Ikke i en eueste
en af alle de millioner aal, som fanges i Nordeuropa eller i
Middelhavet, har man fundet modne æg eller levende unger. Hvor aalen
var i gydetiden, og hvor gydepladsene var, vidste man ikke.
Ferskvandsaalen vandrer om høsten i august, september eller
oktober fra indsjøerne ud i havet; i de danske Belter og i
Øresund trækker aalen om hosten altid fra Østersjøen ud til de
aabne have gjennem Kattegat. De tusen ruser langs stranden
i Øresund om høsten er indrettet slig, at de kun kan fange de
aal, som vandrer søndenfra og nordover. Disse vandrende aal
kjendes let fra de andre aal, som ikke har begyndt sin vandring.
De er sølvglinsende, øinene er flere gange saa store som hos
de andre, de stationære eller saakaldte gule aal.
Til disse vandreaal ser man aldrig noget mere, de forsvinder
udover høsten fuldstændig, men hver vaar kommer der ind til
stranden langs omtreut alle de europæiske kyster millioner af
ganske smaa, et par tommer lange, glasklare aaleunger, de
saakaldte glasaal, som ogsaa kjeudes fra kysten i hele det sydlige
Norge.
Italieneren Grassi fandt i strædet ved Messina larver, som
var fladtrykte og glasklare og af form som et blad. Grassi
viste, at de efterhaanden forvandlede sig til almindelige glasaal.
Aalen havde efter dette et larvestadium i det aabne hav, men
hvor disse larver blev født, vidste man ikke. I Middelhavet er
det flere tusen favne dybt ud for kysterne, og her kunde aalen
tænkes at lege paa stort dyb. I Nordsjøen og Skagerak fangedes
aldrig slige larver.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
