Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKEHIER.
813
Det lykkedes den danske dr. Johs. Schmidt at finde mængder
af aalens larver paa eggene eller skraaningerne af kystbankerne
udfor Irland, Frankrige og Spanien nedimod den flere tusen
favne dybe atlantiske dybslette. De glasklare larver svømmede
i omkring 100 favnes dybde under overfladen.
Man antog da, at aalens gydepladser var ude paa
skraaningerne mod stordybet i Atlanterhavet, hvor larverne kunde fanges
i størst mængde.
Æg eller udviklingsstadierne fra ægget op til larven var det
ikke lykkedes at fange.
Under «Michael Sars»s atlanterhavstogt i 1910 fangedes flere
hundrede larver. Larverne faldt efter sin størrelse i to grupper,
den ene fra 41 til 60 mm.s længde, den anden fra 66 til 82 mm.s
længde. Alle de smaa larver blev fanget i havet söndenfor
Azorerne, medens alle de større larver er fanget nordenfor
Azorerne.
Aalens gydepladse er maaske ikke at søge paa kystbankernes
skraaning eller haveggene, men i den sydlige centrale del af
Atlanterhavet. Det kan tænkes, at æggene gydes her, og at de
under sin udvikling af havstrømmene føres nordover, og med
Golfstrømmen henimod de europæiske kvstbanker, og at larverne her
gjennemgaar sin forvandling til glasaal, som saa søger ind til
strandbredden. Nygydte æg og de gydende fiske selv har man endnu
ikke fundet.
Lyrgarn havde i Strøms tid noget større masker og sattes
paa maadeligt dyb ved fluer i havet og saadanne steder, hvor
der vokser havtang. Deri fangedes lyr, ligesom torsk og sei, af
middels størrelse.
Makrel saltedes undertiden som sild og solgtes paa Romsdals
marked, men kun i ringe antal. Kveiter faugedes i Strøms tid
i fjordene i saa stor mængde, at noget kunde sælges til
oplæn-dingerne paa Romsdals marked. I Strøms tid blev kveiten
foragtet, da man gjorde en mere fordelagtig fangst af andre slags fiske.
De store haafiske, saasom brygde, hadbrand, haakjærring og
haamær, fangedes kun i ringe antal og blot tilfældig, skjønt de
alle har en ypperlig lever, som giver baade god og megen tran.
Brygdefisket blev i aaret 1781 bragt igang paa øen Grip og
omtrent ved samme tid paa Smølen. Fra denne sidstnævnte o
udrustedes omkring 1820 aarlig 16 til 18 store saakaldte
haa-kjærring-baade, hver med 4 mand, til dette vistnok bekostelige
og farlige, men tillige, naar det lykkes, meget indbringende fiskeri,
der gik for sig i august og september maaned nogle mil ud i
havet. Dette fiske var imidlertid omkring 1830 meget aftaget.
Brygdefisket havde efter Kraft omkring 1830 været drevet
af nogle enkelte fra Haram præstegjeld, men langt fra ikke med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
