Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7(236
ROMSDALS AMT.
tien iver og med det held, som i Romsdal fogderi Derimod
fiskedes haakjærring, hvis lever ligeledes benyttedes til tran,
almindeligere.
Nu er brvgden saagodtsom forsvunden.
Blandt de mindre brugelige maader at fiske paa, nævner
Strøm skuttel eller harpun til at fange størje eller stor, som jager
sommersilden. Dette redskab er en jernstang, 1 alen lang,
oventil tyk og indhulet, men nedentil smal og spids, samt forsynet
med en elastisk fjær, som bindes op til stangen med et
vidje-baand, men slaar sig ud paatvers, saa snart baandet skyves op.
Fjæren er ikke spids til enderne, men oval-rund, tynd og hvas,
er ogsaa noget sammentrykt og smalere i midten. I den hule
kant af jernstangen stikkes løst ind en træstang, 2 til 3 favne
lang; en line er bundet til jernstangen. Naar størjen skal fanges,
reiser 2 eller 3 fiskere ud i en baad, den ene kaster sild ud for
at lokke størjen til baaden, den anden ror sagte frem, den tredje
staar bag i baaden og holder i træstangen med skuttelen i den
ene haand og tauget i den anden; han stikker ved hjælp af
træ-stangen skuttelen i størjen, naar den nærmer sig baaden. Kommer
skuttelen dybt nok i størjen, slaar fjæren i skuttelen paa tvers
ind i kjødet af fisken, og træstangen flyder op af sig selv, men
skuttelen med tauget hænger fast i størjen, som sætter afsted og
trækker baaden efter sig gjennem den hele fjord, indtil den
udmattes og vender om, da den sædvanlig kommer tilbage paa
samme sted, hvor den blev stukken, og bliver der fanget. Dette
slags fiske dreves fornemmelig i Hjørundfjord præstsgjeld, hvor
én mand undertiden kunde fange 15 til 20 størjer i en sommer;
ellers brugtes det ogsaa i Volden.
Blæksprut kaldtes i Romsdal fogderi for kau le. Den er et
udmærket torskeagn og meget efterspurgt under de store
skrei-fiskerier. Den fanges her med en slags pilk (dræg) med mange
opstaaende pigge, hvorpaa der dog sættes noget agn (gjerne af
blæksprut) for at lokke den til. Alene det lille Vold sogn skal i
2 aar, 1899—1900, have fisket blæksprut for 20000 kr. I 1902
klagedes der dog over, at «kaulen» var rent forsvunden. Den
skal dog have sine periodiske opholdssteder.
I Romsdalsfjorden fiskes en del blæksprut, der benyttes
til agn.
Forbruget af fisk hos kystbefolkningen i Romsdals amt
angives til 24 100 stykker skrei til en værdi af 10555 kr., 5041 hl.
sild til en værdi af 23 815 kr. og anden fisk til en værdi af
364 760 kr., tilsammen en værdi af 399 130 kr., eller omtrent
kr. 2.90 pr. individ.
Beregningen er vistnok for lav og omfatter kun
kystbefolkningen. Sættes forbruget af fisk til 58 kg. pr. individ ä 12 ore
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
